Den socialdemokratiske regering taler med to tunger i sit nye udspil til en grøn omstilling af dansk landbrug.

Af Peter Kiær, næstformand for Bæredygtigt Landbrug, Storgårdsvej 1, 4690 Haslev

På den ene side påstår ministrene, at man vil holde hånden under landbrugets arbejdspladser, og at innovationen i erhvervet skal fortsætte med baggrund i en stærk produktion. På den anden side vil man med det ene benspænd efter det andet forhindre landmanden i at bruge gødning. Det vil utvivlsomt medføre en udfasning af den danske landbrugs- og ikke mindst husdyrproduktion.

Én ting er landbruget – med de arbejdspladser og den eksport, som erhvervet skaber. Men gad vide, om slagteriarbejdere, mejerister og andre lønmodtagere i fødevaresektoren er klar over, at regeringen fører dem bag lyset og trods slesk tale og positiv retorik er godt i gang med at ødelægge deres arbejdspladser?

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Karen Møberg
Karen Møberg
18:14 - 11. maj 2021 18:14

Det største problem med CO2 udledningen er befolkningstilvæksten og ikke industrien og landbruget alene, og så længe ingen tør sige det og gøre noget ved det, så kommer vi ingen vegne, fordi det er en varm kartoffel at røre ved. Den danske landbrugsproduktion vil blive flyttet til lande, hvor man må svine mere, og Danmark kan så få lov til at betale gælden for det, som vil gøre os endnu fattigere. Hvad med den mad vi skal købe i udlandet, som skal fragtes med bil, skib og fly fra hele verden? det er ganske enkelt “Kejserens nye Klæder”.