Regeringen har besluttet gradvist at genoptage udsendelser af bl.a. afviste asylansøgere og kriminelle udviste udlændinge – i første omgang til EU- og Schengenlande. Arbejdet har for at begrænse smittespredning af COVID-19 været sat i bero siden 13. marts 2020.

Genoptagelsen gælder ikke Dublin-overførsler, da dette skal koordineres med andre EU-lande.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:

”Det er meget vigtigt for regeringen, at udlændinge uden lovligt ophold bliver sendt ud af landet. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan genoptage udsendelser til EU- og Schengenlande. Og det er en prioritet for mig, at vi hurtigst muligt får gang i alle hjemsendelser igen.”

Lige så vel som Danmark kan begynde at udsende til EU- og Schengenlande, åbnes der samtidig op for, at danske statsborgere og udlændinge med opholdstilladelse eller opholdsret i Danmark, som er udvist eller afvist i et andet EU- eller Schengenland, kan udsendes til Danmark.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer