Forside Fredericia Reformert Menighed indviede ny bænk

Reformert Menighed indviede ny bænk

DEL
Foto: Den Reformerte Menighed Fredericia

Der sad…..

….13 mand på en bænk, – som netop var blevet indviet i de Reformertes gamle skolegård i Dronnningensgade. Så mange kan der sidde på den nye bænk!

 Den nye bænk blev produceret af Produktionsskolen i Fredericia, og i slutningen af 2018 monteret af et lille hold derfra. Bænken, som er rund og opbygget af mange fine lærketræsstave, står omkring et egetræ, som i november 2017, i anledning af Reformationsjubilæet blev plantet af blandt andre medlemmer af Reformert Menighed.

Egetræet afløser et historisk, næsten legendarisk kastanjetræ som i 2016 måtte fældes, fordi det var blevet angrebet af en svampesygdom og ikke stod til at rede. Det siges at være plantet i 1895, noget egentligt bevis har man ikke kunnet finde. Men i ca. 121 år stod det med et mylder af aktive skolebørn omkring sig i frikvartererne og stilhed i ”timerne”. Kastanjetræet var omkring 1970 så stort, at det lykkedes for alle skolebørnene at gemme sig i dets krone for lærerne, da der blev kaldt ind til timen!

Det nye træ er blevet navngivet ”Zwingli-Egen” som erindring om den teolog, som regnes for grundlæggeren af det, som i dag betegnes som den ”Evangelisk Reformerte” tro. Som et forsøg på at fastholde historien blev en messingplade, med teksten: ”ZWINGLI-EGEN” plantet den 19.11.2017 i anledning af 500 året for Reformationen”, monteret på den nye bænk efter gudstjeneste søndag den 17. februar.

Menighedens præstevikar Jørgen Juul Pedersen berettede før messingpladens afsløring kort om reformatoren Ulrich Zwingli. Han blev født i Schweiz i 1484 og blev allerede i 1506, som kun 22 årig, katolsk præst. Zwingli blev dog hurtigt inspireret til at studere Bibelen med kritiske briller især i forhold til det katolske afladssystem, fasteregler og kravet om cølibat. I 1515 deltog han som katolsk feltpræst i en religionskrig. Denne oplevelse blev anledning til at han tog endnu mere afstand til den katolske pavekirke.

Han blev pacifist og blev den 1. januar 1519 – netop for 500 år siden – ansat som præst ved Grossmünster kirken i Zürich. Man havde i byen startet en kirkelig reform og søgte en karakterfast teolog. Under disse omstændigheder fik Zwingli gode forhold til at udvikle kirken i den retning, som han mente var den rigtige. Zwingli var den første katolske præst som giftede sig. Det skete i 1522, men i første omgang i stilhed. I 1524 holdt de et stort bryllupsgilde.

Samme år brød han helt med den katolske kirke. For nogle gik de mange ændringer i gudstjenester, kirkelige udsmykninger og ritualer lidt for hurtigt, man blev usikre på om det nu var den rigtige retning, og byens styre ville bremse op.  Man indkaldte til et offentligt stormøde i Zürich den 29. januar på byens rådhus. Omkring 600 mødte frem, men Zwingli var godt forberedt. Med udgangspunkt i Bibelens ord præsenterede han 67 teser, som sammen med hans gode talegaver, behagelige væsen og en overbevisende trosholdning, overbeviste deltagerne om at han havde ret.

Ulrich Zwingli havde tæt kontakt med den jævnaldrende reformator Martin Luther, som i 1517 opslog sine 95 teser og dermed blev bandlyst af pavekirken. Zwingli og Luther var enige om meget i de reformatoriske tanker. Man især opfattelsen af nadverens betydning og overholdelsen af billedforbuddet gjorde at det kom til et brud på samarbejdet, og de to protestantiske retninger blev skabt og praktiseres stadig 500 år efter. Ulrich Zwingli blev igen feltpræst, denne gang som reformert. Han blev dræbt i et slag i 1531. Da hans lig blev fundet af modstanderne blev det skændet på grusom vis.

 Ved den efterfølgende reception blev der rettet en tak til taleren, idemanden bag navngivningen og til repræsentanterne for Produktionsskolen, som deltog i bænkens indvielse.

https://fredericiakunstforening.dk/
Annonce
DEL