Pædofilisagen fra Fredericia, hvor en 37-årig mand sidder varetægtsfængslet for at have haft anden kønslig omgang end samleje med en mindreårig dreng, har fået en del fredericianske familier til, at fortælle deres historie til Fredericia Avisen om mødet med den 37-årig mand, der foreløbig er blevet sigtet for et forhold. Et forhold, som den 37-årige mand har erkendt.

Men fælles for alle familier er, at deres børn ikke har villet snakke om det overgreb, som de har været udsat for – hverken til deres forældre eller politiet. Det er der en naturlig forklaring i, hvis man spørger Red Barnets psykolog, Kuno Sørensen.

– Mange af dem, der begår seksuelle overgreb mod børn, er vældig gode til at manipulere med børnene, og få dem til at give dem en skyldsfølelse af, at de selv har lagt op til det. Det er dem selv, der har villet overgrebet. Det forsøger den pædofille at overbevise børnene om. Det gør, at de udsatte børn bliver i tvivl om, at de måske selv har lagt op til overgrebet. De unge drenge har jo en nysgerrighed i deres seksualitet i den alder, og det kan krænkeren være rigtig gode til at udnytte. Vi ser også i nogle sager, at der er alvorlige trusler forbundet med overgrebene mod børn, hvor krænkeren kan truer med, at hævne sig på familien, hvis barnet står frem og fortæller om overgrebet, udtaler Kuno Sørensen til Fredericia Avisen

I pædofilisagen fra Fredericia, har flere familier fortalt til Fredericia Avisen, at de både har været forfulgt og chikaneret – døgnet rundt – af den sigtede 37-årige mand, når de har forbudt deres barn, at kontakte ham.

– Sådanne trusler mod familien, kan gøre det uoverskuelig for børnene at stå frem, da de er bange for at stå alene. Men når det står klart, at der er mange drenge, der har været udsat for det samme, er det vigtigt, at de står sammen i sagen og anmelder til politiet, hvad de har oplevet. Ved at drengene står sammen, er de meget stærkere end HAM, hvorved de kan få ham dømt.

– Det er også meget vigtigt at få ham stoppet, så der ikke er andre drenge, der skal udsættes for de ubehaglige ting, som de har været. Der er intet tabt i mandlighed ved at stå frem. Fordi man har været udsat for overgreb fra en mand, betyder jo ikke, at man er homoseksuel. De har været udsat for en homoseksuel oplevelse, hvor de måske er bange for, at bliver hængt ud som bøsse. Men det med, at de er blevet manipuleret til, at udfører en homoseksuel handling, er ikke det samme som, at de er til mænd. Derfor har de også brug for at stå frem, så de kan få hjælp til, at få talt ud, så deres seksualitet ikke bliver ødelagt, slutter Red Barnets psykolog, Kuno Sørensen.

Politiet i Fredericia efterforsker stadig sagen mod den 37-årige mand.