Reception: Flere dygtige fagfolk i moderne omgivelser til Sundhedshuset

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Fredag eftermiddag var der reception på Sundhedshuset, hvor Lægerne ved Lillebælt og Hudlægen i fællesskab bød indenfor i deres flotte lokaler. At man igen kan byde velkommen til nye folk i Sundhedshuset glæder formand for Sundhedsudvalget, Susanne Eilersen.

Fredericia AVISEN var med formanden for Sundhedsudvalget rundt til to receptioner på Sundhedshuset, hvor begge etager fremstår lyse og hypermoderne. Det var en stolt Susanne Eilersen, som vi fik til at sætte et par ord på dagen og Sundhedshusets udvikling.

“Det betyder utroligt meget. Vi er glade for alle, der bor på Sundhedshuset, men det, at vi har fået helt nye læger til at slå sig ned i Fredericia, det er et kæmpe plus for Fredericia”, siger Susanne Eilersen og fortsætter:

“At de som unge nyuddannede læger på den måde går forrest, og viser at man sagtens kan springe ud som praktiserende læge er flot”.

“Jeg tror, at vores Sundhedshus har skabt tryghed igen. Der var meget utryghed da sygehuset lukkede, men ved at så mange ting foregår heroppe nu, så er det kun i yderste tilfælde, at man skal ud af byen. Det har givet trygheden tilbage”, slutter Susanne Eilersen.

Her er en række billeder fra festlighederne, da to nye etager officielt blev indviet.

https://kanalbyen.dk/