I 1971 blev Stig Gerdes rekrut ved lægekorpset. Det med at rette ryggen op og gøre en indsats kom snigende, for han fortæller selv at studietiden forinden havde været morsom, men så havde han smøget ærmerne op og taget fat. Hvorfra rebellen kom, kan man kun gisne om, men i løbet af de kommende knap 50 år kom Stig til at sætte sine spor på den lægefaglige diskurs i Danmark.

Da han i 1975 drog mod New Zealand for at praktisere som læge rev han rødderne op. Han fik en familie på den anden side af jordkloden. Men allerede i 1977 var han tilbage i Danmark, hvor han startede op som praktiserende læge i Danmarksgade. I 1982 slog han sig sammen med sin onkel på Anders Billesvej i Fredericia. Det var dengang en af de allerstørste lægepraksiser med mange tusinder af patienter. Familien havde knap 8400 patienter, hvortil man endda ikke regnede børn under 16. Gerdes anslår at der nok var knap 10000 patienter tilknyttet.

Narko i Fredericia startede ham op

Det var i 1980’erne at Gerdes tog initiativet til at gøre noget ved narkoproblemerne. Det var et tema man helst ikke snakkede om, fordi lægerne ifølge Gerdes var berøringsangste:

“Det lød jo ikke så fint, når nogle patienter var blevet afhængige af receptudskrevet medicin. Så hvorfor slå det op og skilte med det nogle steder”, forklarer han og uddyber:

“Det hele startede med, at jeg spillede indendørsfodbold. En af apotekerne der spillede med fortalte mig, at folk stod ude på Axeltorv og handlede med sovepiller, stesolider, hostesaft, ketogan og alt muligt andet. Så tænkte jeg over det, og syntes egentlig, det var pinligt, at ingen gjorde noget ved det”.

Stig Gerdes ser tilbage på sin karriere som læge og rebel (Foto: FredericiaAVISEN)

Som praktiserende læge kendte Gerdes udmærket til de besværlige patienter, der kom i tide og utide og forlangte recepter på stimulerende medicintyper. Der kunne være tale om kroniske smertepatienter, der så solgte noget af deres medicin. Andre lærte symptomerne og så spillede de skuespil for at få lægen med på vognen:

“Men hvis de ikke fik deres vilje, så kunne nogle af dem gå amok. Eller også ville de lave spetakel og trygle og den slags. Uanset hvad var det utrolig belastende for sundhedspersonalet rundt omkring. Narkomanerne ringede og fik en recept, og når famaceuten så kom, så stod der børn klar til at afhente stofferne. Det duede bare ikke”, siger han.

Stig Gerdes sidder ved sit stuebord. Han har hentet sine scrapbøger med avisartikler fra de mange kampe, han har taget undervejs. Men det var narkospørgsmålet, der for alvor bragte ham i offentlighedens lys.

Gamle avisartikler med overskrifter om Gerdes (Foto: FredericiaAVISEN)

”Jeg synes, at det var noget svineri. At de kunne tjene penge på det, og at andre blev dårlige på grund af det. Vi som læger skulle jo ikke sidde og sørge for narkomarkedet. Der var rigeligt at gøre med det illegale marked for hash og piller. Hvis vi så ovenikøbet fik lægeordineret medicin oveni, så var hatten vist fuld”, siger Stig.

I perioden 1980-1997 var Stig Gerdes aktivt med til at lave et tværfagligt samarbejde mellem læger, myndigheder, politi og sundhedspersonale der bekæmpede problemerne med narko og vold. Volden kom til udtryk på mange forskellige måder i det daglige, når specielt misbrugerne kæmpede for at få deres stoffer. I et enkelt tilfælde blev en af Gerdes kollegaer truet med en lang kniv. Det opdagede Stig fordi kollagen havde været usædvanligt længe om en patient, hvorefter Stig var gået ind i hans kontor for at tjekke ham. Der sad der så en patient med en kniv for at få en recept.

“Det var jo sindssygt. Jeg har også selv haft en, der viste mig kniv for lige at gøre opmærksom på, at han nok kunne blive farlig, hvis jeg ikke makkede ret. Hvad gør man så”?

Men som en del af Stigs engagement, lykkedes det altså at få skabt et samarbejde i kommunen. Folk fra politiet, kommunen, apotekerne og lægerne gik sammen:

“Vi fik et tæt samarbejde os mellem, så narkomanerne ikke kunne spille behandlerne ud mod hinanden. De gik jo på ”sjasen” og truede med at smadre det hele. Eller rendte rundt til læger og apoteker og lavede ballade. Der var også krig i lægernes venteværelser. Folk gik i panik. Misbrugerne begyndte jo at skabe sig, og nogle lagde sig ned og hylede på gulvet”.

Efterhånden som samarbejdet kom op at stå blev misbrugerne pludselig søde og rare, forklarer Gerdes. Der var omkring 25 kendte narkomaner. De skulle så stå skoleret ved møder, for at få aftaler med dem. Så prøvede Gerdes at få narkomanerne fordelt mellem de forskellige lægepraksis. I 1985 blev alle narkomaner sendt ud af byen, enten i “familiepleje” eller i fængsel, siger Gerdes:

“Det tog presset af. I 4-6 måneder var der renset for misbrugere og pushere. Bagefter begyndte vi på metadon behandling, så de blev paciferede. Og nu kunne vi komme til at tale med dem. Vi stillede skrappe krav op for dem. Alle kunne nu få en behandling, der gjorde dem stoffri”.

Det store gennembrud kom i 1994 med Solstrålen, hvor folk kunne samles og snakke. I 1996 kom Havnekiosken, hvor man bare kan droppe ind og så får man en behandling. Men forinden nåede Gerdes at få alvorlige trusler og fjender ind på livet. Han blev truet som en konsekvens af hans holdninger.

Læge søger bodyguard

Truslerne kunne dog ikke bøje Stig Gerdes. Han valgte at sætte hårdt mod hårdt. Da han blev udsat for dødstrusler af en patient, gjorde han noget helt udsædvanligt:

Han indrykkede en annonce hvor han søgte efter en bodyguard.

Da Gerdes blev udsat for trusler indrykkede han en annonce for at ansætte en livvagt (Foto: FredericiaAVISEN)

“Jeg fik faktisk nogle seriøse henvendelser fra nogle, der gerne ville have jobbet. Forstå det hvem der vil. Jeg var jo ikke ligefrem den mest diplomatiske læge i Danmark”, griner han selvironisk.

Men baggrunden for den opsigtsvækkende jobannonce var både reel og farlig. Stig Gerdes sagde sin mening, også direkte og ansigt til ansigt med truende patienter. Da han havde lagt sig ud med misbrugsmiljøet i Fredericia og gjort narkomanernes liv besværligt, hang der en sort sky over ham af had. En af misbrugspatienterne blev så vred på Stig, at han truede med at slå Gerdes ihjel. Men lægen gav sig ikke og istedet for meldte han patienten til politiet og indrykkende jobannoncen.

Gerdes tog mordtruslerne alvorligt (Foto: FredericiaAVISEN)

Det endte med en retssag mod patienten, der blev idømt fængsel for truslerne. Gerdes annonce vakte opmærksomhed rundt omkring i landet, og problemerne med trusler mod læger blev pludselig til at tema i debatten.

“Patienten kom sig efterfølgende fra sit misbrug og blev clean. På den måde kan man jo sige at hele affæren trods alt endte godt. Og overskrifterne blev jo toneangivende for at få fokus på problemet med vold mod læger”, siger Stig Gerdes.

I klemme i det kommunale system

Men det var langtfra den sidste af Stig Gerdes overskrifter i de danske medier. Hans interesse for de moralske valg, samfundets måde at se behandling og sundhed på, blev for alvor prøvet i forbindelse med systemskiftet i det politiske univers i nullerne. Det var før at kommunerne begyndte at hyre livvagter og lave sikkerhedsanordninger, fordi sagsbehandlingen kørte af sporet og nogle af klienterne gik amok.

“Man begyndte at mistænkeliggøre læger. Vores udtalelser vægtede ikke længere så tungt, når vi skulle vurderer patienternes helbredstilstand. Pludselig handlede det om at få patienterne ud af vagten, koste hvad det vil. Selv helbredet”, mener Stig.

Gerdes ragede altid udover det gennemsnitlige læge i Danmark (Foto: FredericiaAVISEN)

Han mener, at det ikke er tilfældigt når man kan læse om en person, der har sat ild til sig selv foran et rådhus. Personligt tror han på at folk bliver desperate og skubbet ud af samfundet, fremfor at få en hjælpende hånd til at få deres liv på fode:

“Jeg så en udvikling, hvor selv alvorligt syge mennesker blev pint og plaget i håbløse og inkompetente forløb hos kommunen. Hvad var pointen egentlig med det, tænkte jeg. Det gjorde mig mere og mere kritisk overfor vores sundhedssystem, at vi ikke som læger i større omfang sagde fra overfor politikere og embedsfolk. Vi havde jo trods alt i fællesskab den faglige magt til det”.

Det endte med at Stig Gerdes satte sig i spidsen for en bevægelse mod jobcentrene og det kommunale system, der så samlede sager sammen og offentliggjorde de værste af dem. Som læge fik han mere taletid, fordi det var usædvanligt at høre en læge udtale sig så direkte om de sociale myndigheders håndtering af borgernes liv.

“Der sad en eller anden socialrådgiver og vurderede sagerne, som om hun var læge. Det gav nogen helt skævvredne vurderinger. Som pratikserende læge skal man kunne vurdere patientens samlede helbredssituation. Det er jo det, man er speciallæge i. Ofte så jeg at kommunens vurderinger var fuldstændig afsporede fra virkeligheden og jeg mistænkte dem for at tænke på kommunekassen, mere end loven eller borgerens helbred”, mener Stig Gerdes.

Udfordringen mod HPV vaccinen

Det der for alvor fik de danske sundhedsmyndigheder til at bemærke lægen fra Fredericia var hans involvering i debatten om den omdiskuterede HPV vaccine. Staten havde iværksat et omfattende vaccineprogram, og det forventedes helt implicit at danske læger bakkede fuldstændig op omkring programmet.

Gerdes ragede uklar med myndighederne omkring HPV (Foto: FredericiaAVISEN)

I begyndelsen gjorde Stig Gerdes også som han plejede, nemlig at følge de vaccineprogrammer, der blev iværksat af den danske stat. Men der begyndte at dukke nogle sager op omkring lige præcis HPV-vaccinen, der bekymrede Gerdes:

“Der var en længere række af unge piger, der havde mystiske symptomer efter at de havde fået vaccinen. Jeg besluttede mig for at sætte mig ind i de symptomer, og begyndte at nærlæse alle studier jeg kunne få fat i om HPV”, forklarer han.

Med tiden blev Gerdes overbevist om, at der var noget galt. Han havde svært ved at tro at patienterne helt tilfældigt havde fået identiske symptomer, og mistænkte vaccinen for at være skyld i det. Derfor begyndte han også at få et stigende antal patienter, der mente at de havde fået bivirkninger på grund af vaccinen.

Denne udvikling fik Stig Gerdes på direkte kollisionskurs med sundhedsmyndighederne, der var fuldstændig overbeviste om at vaccinen var sikker – men også strengt nødvendig. I sagsakterne om Stig Gerdes kan vi spore et intensivt arbejde på at finde fejl i hans lægefaglige behandling af HPV-patienterne, men man fandt intet der kunne berettige sanktioner mod ham af betydning. Men problemet Stig Gerdes var blevet etableret, og han var nu i myndighedernes søgeløs, fordi hans holdninger var så kontroversielle.

Hvorfor lagde du dig ud mod myndighederne om HPV-vaccinen? Du kunne vel ikke vide med sikkerhed, om der var noget galt med vaccinen?

“I virkeligheden valgte jeg jo bare at tro på patienterne. Jeg tog dem ganske enkelt alvorligt. Andre steder blev de affejet og betragtet som psykisk syge eller hypokondere. Jeg lyttede til dem, så på deres symptomer, snakkede med deres pårørende. Og jeg konstaterede nogle lægefaglige forhold, hvorfor jeg indberettede det til sundhedsmyndighederne, sådan som jeg skulle som praktiserende læge”, svarer Gerdes.

Har du ikke fortrudt, at du har været så åbenmundet?

Gerdes ryster på hovedet:

“Nej. Jeg synes der er rigeligt med læger, der bare holder kæft. Det er nok derfor, vores sundhedssystem er presset i bund og medicinalindustrien styrer det hele. Så jeg vil hellere være forhenværende læge med meninger end nuværende læge med medskyld”.

Hvad er de medskyldige i?

“Der er meget at vælge imellem. Men eksempelvis at myndighederne idag ikke længere tager en lægeerklæring for gode varer. Eller at syge borgere tvinges i knæ økonomisk og menneskeligt. Eller patienter med bivirkninger ikke anerkendes som bivirkningsramte. Nu om dage styres det hele af samfundets økonomiske interesser og lægens vurdering er bare et stykke papir blandt mange. Hvis lægerne havde sagt fra overfor den udvikling for længe siden, var vi måske ikke havnet der, hvor selv alvorligt syge mennesker, ikke kan få førtidspension men istedet for bliver pint og plaget i det offentlige system”, svarer han.

Den sidste sag

Stig Gerdes karriere endte brat og pludseligt en kold dag i januar 2017. Der var ingen afskedskomite, blomster eller tak for indsatsen fra den danske stat. Processen havde været lynhurtig. Hvad man ikke havde fundet på Gerdes i HPV, mente man nu at finde i sagen om Karina Hansen. Sagen blev nu brugt af myndighederne til at statuere et eksempel med den åbenmundede rebel fra Fredericia.

Vi mødte Gerdes i disse januar dage i hans klinik i Danmarksgade. Der var fuld af aktivitet. Han havde skaffet en vikar, mens han sammen med sine klinikmedarbejdere løb rundt for at få reddet de tusinder af patienter, der nu stod uden læge. Få måneder senere anmeldte Fredericia Kommune Gerdes til Styrelsen for Patientsikkerhed, fordi hans vikar havde lavet en lægeattest, hvorpå Gerdes klinik var afsender. En medarbejder ved kommunen havde opfattet det som om Gerdes havde skrevet lægeerklæringen, selvom han var frakendt retten til at fungere som læge. Styrelsen meldte derpå Gerdes til politiet:

“Hvad bildte de sig ind? Der troppede to politifolk op på klinikken. Det var den behandling, de havde i skuffen til mig. Det hele handlede om at systemet gav igen, fordi jeg faktisk havde opbakning fra tusinder af borgere, der var stinkende utilfredse med det danske social- og sundhedssystem. De troede ligesom der var fribillet til at kanøfle mig, men det eneste de fik ud af det, var at jeg blev endnu mere overbevist om, at den her sag skulle køres hele vejen til toppen af det danske retssystem”, siger Gerdes.

Sagen fra kommunen forsvandt som dug for solen, da politiet kunne konstatere at der kun var tale om en lægeattest fra klinikken og lægevikaren. Men Gerdes lukkede og slukkede klinikken, gik hjem, og fandt en af de bedste advokater han kunne. I to år indhentede han sagsakter, dokumenter og baggrundsrapporter. Så sad han i sit køkken og forberedte sig på retsopgøret med de danske sundhedsmyndigheder.

Den 19. august starter sagen endeligt ved Retten i Kolding. Stig står og kigger ud over sin have. Han har engageret sig i nye emner, som eksemelvis overforbruget af psykofarmaka og fejldiagnoser i det psykiatriske system. Engagementet er helt i toppen, og man mærker ingen nervøsitet hos Stig Gerdes over den kommende retssag.

Hvad forventer du at retssagen fører med sig?

“Jeg forventer at vi får hele den sag ud i offentligheden, så folk selv kan tage stilling til hvorfor det er iorden at tvangsbehandle en patient der ikke er psykisk syg, men forbudt at hjælpe patienten ud af den ulovlige tvangsbehandling”, svarer han.

Nu har vi snakket længe nok om det, synes Stig. Han foreslår vi går en tur ved stranden, der ligger tæt på. Vi går turen, mens Stig fortæller den ene anekdote efter den anden, om de mange sager, han har været involveret i som rebel og læge. Det er i den moralske kamp og for den svageste part, Stig Gerdes fandt sit livs værk.

Stig Gerdes løber på en strand i sine unge år på New Zealand (Foto: Privatfoto)
http://bit.ly/metteblomsterberglecture
Klik her