Lige nu er rastepladsen Skærup Vest spærret på grund af en i gangværende politiefterforskning. Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Halfdan Kramer, bekræfter overfor Fredericia AVISEN, at politiet er til stede og har spærret rastepladsen. Han henviser til Den Uafhængige Politiklagemyndighed for yderligere oplysninger i sagen. Den Uafhænige Politiklagemyndighed har til opgave at efterforske sager hvor politiet er indblandet.

Trafikken omkring stedet forløber udemærket, selvom der er en række opbremsninger, forklarer Kramer. “Vi har spærret afkørslen med en skiltevogn, hvilket giver langsomt trafik og opbremsninger. Men der har ikke været de store problemer, og nu er vi ovre den værste trafik. Rastepladsen forventes lukket noget tid endnu”, fortæller Vagtchefen.

AVISEN har forsøgt at få kontakt til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, men deres telefon er lukket og deres hjemmeside virker ikke. Det har derfor ikke været muligt på nuværende tidspunkt at få en kommentar fra dem.

Fakta:

Politiklagemyndigheden har overtaget statsadvokaternes opgaver efter retsplejelovens kapitel 93 b med at undersøge og træffe afgørelse i sager om politipersonalets adfærd i tjenesten (adfærdsklager).

Den nye myndighed har endvidere overtaget statsadvokaternes opgaver efter retsplejelovens kapitel 93 c med at efterforske strafbare forhold begået af politipersonale i tjenesten samt sager om personer, der er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.

Kilde: Justitsministeriet

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer