Forside Fredericia Rasmus pustede liv i John

Rasmus pustede liv i John

DEL
Rasmus Bjerg blev flere gange hyldet for sin fortolkning af John Mogensen. Han havde folket denne aften. Foto. Joan Barløse, EventC.

Event C var fredag aften vært ved en unik koncert udført af den talentfulde multikunster, skuespiller og komiker, Rasmus Bjerg. Udover nogle reklamer for Silvan, en masse danske film, kan Rasmus Bjerg nu fortjent skrive troubadour på sit cv. Hans fortolkning af John Mogensen er uden sidestykke og fredag aften lagde han thansen ARENA fladt ned med et show, som bragte publikum tilbage i tiden op af stolene og ud på halgulvet til dans.

Far og søn til John. Foto: Joan Barløse, EventC.
Far og søn til John. Foto: Joan Barløse, EventC.

John Mogensen døde den 10 april 1977, han faldt om på et værtshus, rejste sig ved barstolen, blev kørt hjem til sin kone, som placerede ham i en stol og der døde han af hjertestop kun 48 år gammel. 42 år efter har Rasmus Bjerg for en stund bragt den folkekære sanger tilbage på scenen, først med hans suveræne præstation i filmen, “Så Længe Jeg lever”, og nu med en medlevende og enestående præstation på sin koncertturne med John Mogensens sange.

Jeg skal ærligt tilstå, at jeg er stor fan af John Mogensen og hans musik, jeg er selv typen, der hellere går på bodega end på natklub og jeg har sunget med på John Mogensens sange i en lind strøm, efter at have ofret adskillige mønter i Jukeboksen på diverse lokale knejper igennem tiden.

Festlig stemning i thansen ARENA. Foto: Joan Barløse, EventC.
Festlig stemning i thansen ARENA. Foto: Joan Barløse, EventC.

Koncerten startede klokken 20.00, folk var mødt op i god tid inden og tog plads i hallen, hvor der på dagen var sat stole op på halgulvet. Gulvet på scenen var malet i 70er farver og ølkasser var skåret over og sat op som en kant foran bandet. Publikum trådte straks ind i John Mogensens verden på FIC Bodega.

Rasmus Bjerg leverede varen denne aften i thansen ARENA. Foto: Joan Barløse, EventC.

Koncerten startede med slukket lys og lyden fra et piano, en svag lampe blev tændt og man så John Mogensen/Rasmus Bjerg sidde for sig selv og spille nogle toner, John opdagede publikum og lagde ud med sangen, “En fattig troubadour”.

De efterfølgende sange blev spillet fremragende af det kompentente band og sunget til perfektion af Rasmus Bjerg. Den jazzede stil fangede publikum, særligt da pianoet blev vendt rundt og man så det var dekoreret som forsiden af en bardisk og alle musikerne stillede sig op med en bajer mens “Jeg sidder på et værtshus” gjaldede ud.

Der blev danset og sunget. Foto: Joan Barløse, EventC.
Der blev danset og sunget. Foto: Joan Barløse, EventC.

Både før og efter pausen flød overflødighedshornet over med folkeviser som, “Der er noget galt i Danmark”, “Nina Kære Nina”, “O Marie, jeg vil hjem til dig”, “To mennesker på en strand”, “Ensomhedens gade nummer 9”, “Karl Herman og jeg”, og mange flere.

Rasmus Bjerg nød folkets dans og sang. Foto: Joan Barløse, EventC.
Rasmus Bjerg nød folkets dans og sang. Foto: Joan Barløse, EventC.

Publikum endte med at danse rundt, svinge fra side til side og fællessangen ville ingen ende tage. Man kunne ligeså godt have siddet på Spunk Bar på Istedgade eller Casino Bodega i Fredericia, det var fedt og hyggeligt og sikke en stemning.

Rasmus Bjerg havde som ekstra nummer valgt at fortolke John Mogensens sidste nummer, “Hvad er der så mer”, indspillet på en kassette båndoptager i hans stue dagen før han døde, en rørende hyldest til en af Danmarks største spillemænd og troubadourer gennem tiden.

De mange dygtige musikere skabte en folkefest i Fredericia. Foto: Joan Barløse, EventC.
De mange dygtige musikere skabte en folkefest i Fredericia. Foto: Joan Barløse, EventC.

John Mogensen døde alt for tidligt, men han er nu for en stund vakt til live igen. Tak John Mogensen for din musik, tak Rasmus Bjerg for en så virkelighedstro, kærlig og respektfuld fortolkning, man forledes til at tro John Mogensen har overtaget din krop og er kommet tilbage en sidste gang for at berige os med sin musik.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

https://danbolig.dk/bolig/fredericia/7000/villa/2452761p018-245
Annonce – klik på billede for at se huset
DEL