Forside Debat Rasmus Paludan besøgte Fredericia. Det skabte tydeligvis en del debat på de...

Rasmus Paludan besøgte Fredericia. Det skabte tydeligvis en del debat på de sociale medier

DEL
Korskærparken 16. september 2018. Foto: Frank Jensen, Fredericia AVISEN.

Hvad er det der gør, at en lille bevægelse med ca. 500 medlemmer i hele Danmark kan skabe så meget postyr? Rammer Paludan et ømt punkt?

Jeg var i søndags tilstede ved den på forhånd anmeldte seance ved Korskærparken, det var på forhånd talt op af nogle medier.d Fredericia Avisen valgte ikke at bruge tid på Paludan i dagene optil. Lignede demonstrationer havde allerede fundet sted i andre byer i Danmark, altså scenariet, hvor Politiet skaber en scene for Paludanisterne, så de med beskyttelse og statens midler kan bruge deres demokratiske ret til at ytre deres holdninger uden at få et lag tæsk.

Efter at været tilstede og observeret det, må jeg erkende, at jeg stadig venter på den lille dreng, der råber “jamen han har jo slet ikke noget tøj på”, for hold da op en gang vredt pladder og ligeså uforstående er jeg over, at folk overhovedet føler trang til at stille sig op og debattere med ham i stedet for bare at grine og ryste på hovedet af ham. I gamle dage havde man bare kaldt ham en landsbytosse og ladet ham være.

Paludanisterne stod med fem mand høj, inklusive Paludan, og brugte det meste af 2,5 time på at nedgøre alt, hvad Danmark står for, samt at opildne til had og prøve at fremprovokere reaktioner. Politiet var i en stærk opstilling med tre salatfade, 18-20 betjente, to patruljevogne og en motorcykel for at mandsopdække fem mand, der basalt set bare fortæller, at de synes alle dem, der ikke er ligeså danske som dem selv, burde tage ud af Danmark.

Jeg forstår ikke personligt, at det er tilladt bare, fordi man stifter et parti, men jeg kunne jo måske stifte et parti, der hed, “Franks Kurs”, og bagefter stille mig op på villaveje og andre steder i Danmark og kalde folk idioter, fordi de betaler skat eller slår græs eller ikke har samme frisure eller hudfarve, som jeg har, hvis jeg så fik en omgang høvl af folk, der ikke gider at blive svinet til, så kunne Politiet jo passende redde mig.

Jeg siger dette, fordi jeg ikke mener, at fem mand burde have lov til at skabe så meget postyr, at det kræver store procentdele af Sydøstjyllands Politi på en søndag, hvor der ikke engang er 1. divisionsfodbold på stadion. Her kommer der trods alt maksimalt, i ny og næ, to glade betjente.

Jeg tænker dog, at det hele stikker dybere, end at folk ikke bryder sig om at blive svinet til.

Paludan rammer måske et ømt punkt, derfor skaber han røre, vi har en del af befolkningen, der ikke føler sig danske og ikke altid bliver set på som danske, i de udsatte bydele visse steder i Danmark er der stigende vold og kriminalitet, der er stor arbejdsløshed og stor modløshed.

Vi har i Danmark siden starten af 70’erne taget imod mange gæstearbejdere, de kom og arbejdede hårdt og bidrog til vores alle sammens fællesskab, af en eller anden grund er det med årene ikke lykkes det danske samfund at se dem som danske, hvilket naturligt nok så medfører, at de heller ikke ser sig selv som danske.

Vi taler i Danmark om 2. og 3. og 4 generationsindvandrere, for mig giver det ikke nogen mening, er du født i Danmark er du vel dansk uanset, hvor i verden dit DNA ellers stammer fra. Har vi taget hånd om gæsterne på en forkert måde, har vi bevidst fremmedgjort dem? Er det gæsterne, der bevidst har fremmedgjort sig selv, hvor ligger ansvaret?

Jeg tænker, at det snart er på tide at tale om, hvad der er gået galt og hvordan man kan forene værdierne i stedet for at adskille dem.

Det første jeg ville gøre op med er det nedladende ord, “ghetto”, skal jeg se nøgtern på det, boede jeg også i en ghetto i mange af de 20 år, da jeg var gæst i Grækenland, vi mennesker har det med at samle os sammen, om det vi kender, og i det område jeg boede syd for Athen, ja der boede der over 100 danskere, de fleste fik aldrig lært græsk, så ned på grækerne og nød primært andre danskere og skandinavers selskab. Jeg ved godt, at ghetto bruges anderledes som begreb, rent politisk og sociologisk, men for folket er det en anden indgangvinkel.

Vi fejrede både grundlovsdag, Sct.Hans og Hendes Majestæt Dronningens fødselsdag.

Med andre ord, for mig er en “ghetto” egentligt bare et sammenhold af mennesker, der ønsker et bo i et fællesskab, de er anerkendt i. Der tales om dem og os.

Hvis jeg dagligt skulle gå rundt og føle mig set ned på, underkendt i stedet for anerkendt, få skylden for fåtallets synder og dårligdomme, ja så ville jeg sgu også hellere bo sammen med dem, jeg kan identificere mig med.

Hvordan får vi løst denne gordisk knude, hvem skal strække hånden frem og tilbyde fred?

Jeg tror ikke på, at vi skal holde i hånd, mens vi synger, “We are the world” og danser rundt om et oliventræ, jeg tror på at alle skal forstå, at kun ved at bidrage til fællesskabet kan man få følelsen af fællesskab, men det er jo svært at bidrage til et fællesskab der på forhånd udelukker dig fra det.

Jeg ville starte med at anerkende, at der er et problem, der er for megen vold og spænding, der er for meget dem og os mentalitet. Jeg nægter at tro på, at det er så religiøst baseret som det udstilles, jeg tror nærmere det er en kulturelt baseret problemstilling.

Jeg var vidne til det mest utrolige i søndags, jeg så både ateister, muslimske og kristne fædre og mødre trække deres teenagebørn væk fra Paludanisternes græsfirkant, de ville vise både politiet, men også pressen, Fredericia og hele verden, at de er pisseligeglade med religion, men de vil ikke finde sig i at blive sværtet til, og vil ikke tillade, at deres unger går ind og opfører sig præcist, som det stram kurs forventer og håber på, respekt, min anerkendelse er uden grænser.

Jeg tror på, at den eneste løsning er at få gjort op med dem og os mentaliteten, der er noget at arbejde på naturligvis, men kun ved en fælles indsats og med fælles vilje kan det lade sig gøre at gå fra dem og os til os.

Beklageligvis er integrationsdebatten nu om dage blevet kædet sammen med flygtningedebatten, det mener jeg er forkert, da jeg mener at det er to forskellige problemstillinger.

Vi står oveni det hele med den største folkevandring i Europa siden Romerrigets fald, folkevandringen er foranledigt af krige og økonomi, de kulturelle forskelle er markante og mærkbare, fanatismen breder sig på begge sider.

Hvordan var det lige det endte sidste gang det skete?

Kan det løses?

Hvad mener du?

Frank

DEL