Forside FC Fredericia Rasende AaB-fans ville have fat i Wieghorst

Rasende AaB-fans ville have fat i Wieghorst

DEL
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN

AaB’s fans var mildest talt rasende, efter pokalnederlag til FC Fredericia. Omkring 30-40 uofficielle AaB-tilhængere havde taget opstilling ude foran hovedindgangen til Mojasa Park, hvor de åbentlyst forsøgte at ville ind til AaB-træner Morten Wieghorst og fortælle deres mening om ham.

“Wieghorst raus, Wieghorst raus!”. Sådan lød det fra AaB-hjørnet efter kampens slutfløjt, og ude foran Monjasa Park tog det en mere drastisk drejning.

Security-folk og kampklædt politi mødte tilskuerne, da de gik ud fra stadion. Det er ikke kutyme normalt på Monjasa Park, heller ikke til en højrisikokamp mod eksempelvis AGF. Politiet og security-folkenes opgave var at forhindre de utilfredse AaB-tilhængere i at nå ind på Monjasa Park, som de var kommet ud fra via udgangen ved udebaneafsnittet og derfor gået hele vejen om til hovedindgangen.

Politiet og security-vagternes tilstedeværelse gjorde dog af hvad Fredericia AVISEN oplevede, at de utilfredse AaB-fans forblev på den anden side af stadionporten og altså ikke fik tiltvunget sig adgang til stadionområdet.