Som kulturredaktør på Fredericia AVISEN, vil jeg i kølvandet på lukningen af Radio 24/7 prøve at give et bud på, hvad radio har betydet for mig og samtidig se på ordet som begreb.

Det er kommet som et chok for mange, at Radio 24/7 tabte udbuddet om en DAB-licens, hvorfor kanalen nu er lukket. Jeg vil ikke forholde mig til omstændighederne i det, der betyder at 24/7 måtte lukke, men mere udviklingen i den måde, vi hører radio på.

De spæde 70’ere

Jeg er født i 1971 og jeg fik tidligt et stærkt minde med statsradiofonien, som den så smukt hed. Det var lydbølger som via en transistor kunne spille musik og frembringe tale. Det var for et lille barn magisk, verden var ikke i farver endnu. Sjovt nok er de første minder med mine bedsteforældre, i det ene hjem en stor klodset kasse med drejeknapper, i det andet en moderne lille hvid transistorradio.

I gamle dage var radioen nærmest og et møbel man kunne samles om ligesom et tv.

Mine bedsteforældre på min mors side havde en radio ligesom den på billedet ovenfor. Det var for nu at sige det lige ud et stort skrummel. De brugte den ikke meget, jeg husker de mange dufte som stoffet, der beskytter højtalerne havde. Det var fra tiden, hvor der blev røget inde, jeg elskede at få lov til at stå foran den og dreje løs på knapperne. Der kom forskellige lyde og sprog, når man drejede på langbølgesignalet, jeg kunne lide mange af de sjove lyde, der kom, når man drejede hurtigt gennem signalerne.

Det her er næsten samme type som min bedstemors moderne transistorradio.

På den anden side havde jeg min farmor, som var lidt mere fremme på beatet om man vil. Jeg var tit på besøg, vi sad ofte og syslede med håndværk ved spisebordet. I mellem os ud mod vinduet, hvor livet gik forbi, stod transistorradioen som havde en vigtig opgave, hver gang bornholmeruret ude på gangen slog hel. Radioavisen var det altoverskyggende, vi kunne godt høre kassettebånd, men kort tid før radioavisen, skulle der slukkes for underholdningen. Radioavisen var datidens nyheder, måske var det ikke noget at høre for et lille barn, men det gjorde mig nysgerrig på verden.

De funky 80’ere

Jeg kom ind i teenagertiden og blev introduceret til, at man kunne bånde det, man hørte i radioen og så høre det igen, når man havde lyst. På den måde kunne man høre noget musik og kopiere det, så man havde sin egen samling på kassettebånd. På det tidspunkt var det ikke unormalt, at kassettebåndsafspiller og radio var smeltet sammen, men radioen var også blevet lille og mobil, samtidig kom den også i clockradioer. Mit sprog var vokset og nysgerrigheden gjorde, at jeg tunede ind på radiostationer som Radio Luxemburg. Det var lang tid før internettet og på den måde kunne man høre nyt musik som ikke ramte Danmark.

Der var ingen sociale medier, men i 80’erne opstod en revolution i måden, man lavede radio på. Det blev meget mere levende og personerne som sad bag mikrofonerne blev de nye popstjerner. Det var navne som Kim Schumacher, der brugte sine weekender i jetsettet i New York på Studio 54. Når han så vendte hjem til Danmarks Radio, fik vi den helt hippe lyd direkte hjem i stuen. Det var også i 80’erne, at kommercialiseringen begyndte, nu kunne man høre reklamer mellem numrene og radioværterne blev hurtigt en slags brand. Det var navne som Dan Rachlin og Philip Lundsgaard som gik fra radioværter til kendisser.

Dan Rachlin og Philip Lundsgaard var DJ’s, der blev folkeeje i 80’erne.

For mig blev ghettoblasteren et slags socialt medie, som det vi kender i dag. Jeg optog musik fra radioen, som jeg afspillede. Det kunne være i skolegården, på vej i Brugsen eller andre lejligheder, på den måde kunne jeg være min egen radiovært. I ungdomsskolen kunne man dengang gå til radio, det betød, at man lærte at lave radioprogrammer. Jeg begyndte at interviewe mine kammerater og vi båndede det. En gang om ugen blev vores program som hed, Radio Godtfred, sent på FM-båndet via Radio Djursland. På det tidspunkt havde mange danske byer lokalradioer, jeg endte med at være afløser på et program på den normale sendeflade på hovedradioen Radio Djursland.

De flabede 90’ere

Det kørte godt i branchen og dengang havde Danmarks Radio næsten uanede midler. Børneradio på P3 var på det højeste og var provokerende, grænseoverskridende og havde så sjove kreative lytterinteraktioner, at man enten sad klistret foran radioen eller lå på gulvet med latterkramper. Udover at de lavede sjov, så præsenterede de også verdenshistorien i radiomontage, som var så spændende og veloplæst, at selv den mest dedikerede skolelærer ikke kunne frembringe budskabet bedre, end ikke med et spanskrør.

Det DUR blev et program som betød alt for mig, jeg var allerede dybt involveret i hiphop-kulturen og en gang om ugen sad en række af mine idoler og lavede radio. Flere af dem blev senere verdensstjerner som enten DJ’s eller producere. Der gik så godt i branchen, at der var masser af plads til at lege. TV havde også udviklet sig meget og monopolet var for længst brudt, derfor blev der sat meget ind på konkurrence. Den konkurrence får mig frem til Tæskeholdet.

Tæskeholdet blev en afgørende epoke i radiohistorien, der samlede nationen på godt og ondt. Det blev så populært, at flere tusinde unge samlede sig på gaden foran radiohuset i København, vel at mærke på et tidspunkt, hvor de skulle være i skole. Det var vanvid i levende form og alle værternes karrierer tog rekordfart. Casper Christensen var styrmand, han svinede og latterliggjorde alt og alle, det kunne danskerne godt lide. Jan Gintbergs tale til nationen fik virksomheder til at gå i stå, mens han talte, de forbandt radio med tv og lyttertallet peakede på FM-båndet.

Casper Christensen i et klip som næsten er systematisk med resten af indholdet i tæskeholdet.

Det var også i 90’erne, at der fødtes massevis af konceptprogrammer som danskerne elskede, vi begyndte at komme tættere på folket, når vi hørte radio.

Det var også i den tidsperiode, at den største trussel mod både radio og tv kom, internettet.

Online 00’erne

Efter årtusindeskiftet kom digitaliseringen i den grad ind og disruptede det radiomarked, vi kender i dag. Napster kom forbi og vi lærte om fildeling på en helt anden måde som passede ind i udviklingen af mp3-afspillere og mobiltelefoner, som de hed før smartphones. Nu kunne man nemt hente det musik, man ønskede gratis, men ulovligt.

Radioen var ikke længere et sted, hvor jeg søgte hen, men noget jeg hørte, når det var der. Jeg skiftede kanal, når det passede mig for at høre noget musik, jeg kunne lide, loyaliteten til enkelte programmer løb ud i sandet, med det stigende udbud af interessante ting på internettet. DAB signalet kommer også det er digitalt fremfor radiobølger, det betyder, at lyden er skarpere med færre udfald.

Mads og Monopolet live fra Skanderborg i 2018.

Programmer som Mads og Monpolet så dagens lys, her elskede danskerne at lytte til danskernes problemstillinger. Det var med Mads Steffesen som vært og så trak man kendisser ind til at komme med bud på de nogle gange mere absurde problemer.

Men for mig der elskede musik kom Myspace og blev en slags musikafspiller for mig. Jeg kunne også promovere mit eget musik, nu behøvede man ikke en radio til at præsentere sit musik, man var pludselig sin egen radiokanal man kunne besøge på internettet.

Podcast 10’erne

Mange radiostationer har buldret derude af uden at ændre sig gennem årtierne, de store kommercielle radioer fortsætter 90’er-stilen med højtråbende værter, lokalreklamer og Top 10-musik. På mange måder har intet ændret sig i det store billede, men måden man kan interagere med levende billeder og sociale medier gør, at radio i dag ikke kun er lyd.

Musikerne har for længst droppet at få deres musik spillet i radioen, hvis de ikke har et stort selskab i ryggen, derfor stiger udvalget af digitale tjenester. Der er heller ikke noget tv-marked for at få vist sine musikvideoer eller spille live, derfor steg mængden af musik, koncerter og videoer på Youtube. Facebook gjorde, at man selv kunne nå ud til større mængder af publikum og interagere med sine egen fans dagligt.

Vi tager også radio med på farten på en ny måde, podcasts kommer ind i danskernes bevidsthed og udviklingen på mobiltelefonerne skaber smartphones. Podcast kan måske bedst beskrives med, at man får et radioprogram, som man selv kan lytte til, når man vil. Her er DR med på beatet og skaber indhold og serier, man kan lytte til på farten.

Det bliver desværre også en tid med store besparelser i DR og stor konkurrence fra de mange digitale tilbud. Ligesom DR kan lave podcasts, kan alle lave dem og udbuddet i dag er blevet enormt. Når jeg lytter til en kanal som P3 i dag, er de begyndt at lyde som lokalradioerne, der ikke har fulgt med tiden.

Mon Queen havde set ind i fremtiden da de sang Radio Ga Ga.

DR laver så gode podcastsserier som for eksempel, Den Nye Stil, hvor lytterne kommer med hele vejen omkring hiphop-bølgen, der ramte Danmark i 80’erne til i dag. Den serie er blevet så populær, at man kan turnere på spillesteder, hvor man interviewer deltagerne live. Ligeledes flytter programmer som Mads og Monopolet også ud og sender live foran stort publikum.

En af de helt store forskelle på radiomarkedet kommer i 2010 og hedder Radio 24/7 og er det man kendetegner som en taleradio. Det sætter en helt ny standard inden for emner og ting, man kan tale om. Det bliver et stærkt brand med Michael Bertelsen og Mads Brügger som galionsfigurer, med en selvtillid, der kun kan sammenlignes med Zlatan Ibrahimovic vendte de op og ned på det, vi kendte og så brugte de en hver lejlighed til at provokere det etablerede.

I en tid, hvor ordet monopol burde udstilles side om side med Grauballemanden på Moesgaard Museum, er det ikke frit at sende radio på FM- eller DAB-bånd, det har radio 24/7 måtte sande. De mistede et udbud på en DAB-kanal og må nu lukke ned, selvom der er mange, der elsker den.

Fremtiden

Smartphonen er blevet vores mediegigant, som vi har i lommen, hånden eller på bordet konstant. Vi har apps til vores yndlingskanaler eller musiktjenester med alverdens musik. Vi henter selv interessante podcasts fra folk, vi følger på sociale medier, udbuddet er så stort, at det kan være svært at navigere i. Jeg tror på, at radio har en fremtid, men er det overhovedet en radio mere? Vi lever i en fri verden, hvor flere og flere tilskud til medier forsvinder, det samme har Danmarks Radio måtte sande.

En tese kan være den samme, som jeg generelt har om hele mediebranchen, at omkostningerne ved at producere noget som teknologien har gjort meget nemmere ikke er faldet, tværtimod. I den tid vi er i, kan man ikke betale en for at holde mikrofonen, en for at hente kaffe, mens en tredje tænker over, hvad studieværten skal sige.

I 1979 sang Buggles at musikvideoens fremkomst slå radioen ihjel.

Derfor tror jeg, at de mennesker som radio har været med til at gøre til superstjerner, må træde et skridt ned ad lønstigen, hvis det skal være muligt i fremtiden at lønne dem. Ellers skal man tænke sig tilbage, som da jeg i Ungdomsskolen lavede Radio Godtfred for sjov, at det skal være lysten til lave, skabe og producere interessant indhold. Mens, at der diskuteres FM og DAB løber verden forbi, ligesom nogle stadig tror på flow-tv og fysiske aviser.

Jeg er sikker på, at der kommer en ny bølge af uafhængige radiostationer eller hvad det nu skal hedde, som revolutionerer markedet ligesom Youtube, Facebook og andre store medier har gjort. Men ligesom gamle koryfæer ikke vil acceptere udvikling, så vil der komme sulte yngre mediestjerner, som både kan filme sig selv, dreje på knapperne, tale til en skare og promovere sig selv.

Mens mange annoncører flygter fra trykte aviser, så vil lokalradioerne nogle år endnu stadig kunne hente penge på reklamer. Men tiden er knap, fordi mediebranchen forandrer sig konstant i takt med nye teknologier.

Men så længe der er nogen der udsender et radiosignal, vil der nok være nogen, der lytter.

https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/78034?&q=a8ef615e-8314-4194-95e9-c81006923fd3&p=9099cd99-9590-40a7-b97a-0599c89ea5bd&ts=1568531319&c=billetten&e=201801&rt=Safetynet&h=f9786748333eb3595271bf4257ae4b11
Køb billet her

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her