Om kun en uges tid er det slut med at høre Radio 24/7, der i dag har tabt konkurrencen om sendetilladelsen til Kulturradio Danmark A/S, der åbner en ny radiokanal kaldet LOUD. Det skriver Radio- og tv-nævnet i en pressemeddelelse:

“På et møde i Radio- og tv-nævnet i dag har Nævnet behandlet tre ansøgninger om at blive udbyder af den nye DAB-radiokanal. Nævnet har netop besluttet, at vinderen af den nye radiokanal er Kulturradio Danmark A/S med radiokanalen LOUD”.

Dermed er det efter 8 år slut for Radio 24/7, der i de sidste par år har levet et omtumlet liv, da politikerne tidligere har rejst krav om at kanalen flyttede store dele af sin redaktion væk fra København. Men Radio 24/7 nævnes slet ikke nævnets afgørelse.

Formanden for nævnet Caroline Heide-Jørgensen udtaler:

“Radio- og tv-nævnet har vurderet ansøgningerne ud fra tre evalueringskriterier: Kvaliteten og realismen i plan for driften, buddet på det samlede tilskud og indholdet i de beskrevne programplaner. Når vi sammenholder de tre ansøgninger set i forhold til de tre kriterier, så er det Nævnets vurdering og beslutning, at Kulturradio Danmark A/S med radiokanalen LOUD har indsendt den ansøgning, som bedst lever op til de kriterier, der er opstillet i udbudsmaterialet. Det har været en klar afgørelse, idet Kulturradio Danmark A/S har fået en samlet score på 6,65, hvilket er 1,55 bedre end den næstbedste. Jeg vil gerne understrege, at der ligger et grundigt arbejde bag evalueringerne af de tre ansøgninger, hvor vi har konkluderet, at Kulturradio Danmark A/S har præsenteret Radio- og tv-nævnet for den bedste løsning i forhold til at drive den nye DAB-radiokanal.”

Det er planen, at Kulturradio Danmark A/S begynder at sende radio LOUD fra den 1. april 2020.

Til grund for afgørelsen har man lagt en evalueringsrapport, der først offentliggøres den 23. oktober 2019.

www.fcfredericia.dk
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer