Qtip – House of Pool, der ligger i Bjergegade 54 på første sal, er blevet renoveret fra top til tå, hvor det store gennemgående tema er amerikansk pool bar. Der er samlet inspiration til renoveringen i det store USA, der er hjemland for den amerikanske øl Budweiser.

–  Vi har sat stor fokus på en helt masse nye tiltag her på Qtip, som i mange år været et rigtig godt samlingspunkt for alle forfesterne i Fredericia, inden turen gik videre i byen.  Med renoveringen af Qtip har vi valgt at skabe helt nye rammer for en ny og anderledes forfest, udtaler Frederik Rasmussen, der er daglig leder af Qtip – House of Pool.

Konceptet med Byens Billigste Bar holder Qtip – House of Pool stadig fast i, som er i tidsrummet mellem klokken 19:00 og 23:00. Åbningstiderne på Qtip er også udvidet, da man har en 05-bevilling.

Grand Re-opening af Qtip – House of Pool er på fredag d. 25. Sep. klokken 19.00.