Forside FHK Publikumsfavorit blev kåret til årets spiller af fansene

Publikumsfavorit blev kåret til årets spiller af fansene

DEL
Årets spiller kåret af HK Ultras, Jimmi Andersen. Fredericia HK vs. BSV, Santander Cup. 02/05/2019. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN

Forud for opgøret mellem FHK og BSV blev publikumsfavoritten Jimmi Andersen kåret til årets spiller af HK Ultras.

FHK tabte pokalkampen mod BSV med 30-38, men efter kampen glædede Jimmi Andersen sig over at være blevet kåret til årets spiller af HK Ultras.

“Det er dejligt oven på en rigtig dejlig sæson, så er det bare et ekstra skulderklap, at man har gjort det godt. Det betyder meget for mig, at fansene synes jeg har gjort et godt stykke arbejde,” sagde Jimmi Andersen, som fik 73 % af stemmerne i HK Ultras’ interne afstemning.

I tidligere sæsoner har Jimmi Andersen været mere svingende set over en hel kamp, det var ikke tilbage i den afsluttede sæson.

“Det tror jeg er en blanding af mange ting. Jeg har fået et år mere i 1. division, jeg har fået mere hår på brystet, jeg har lært forsvaret bedre at kende og fået skuddene, hvor jeg vil have dem. Forsvaret har også en andel,” påpeger Jimmi Andersen, der nu kan se frem til flere måneder uden håndboldkampe på programmet.

https://www.facebook.com/events/2002682916506460/
DEL