Forside Fredericia Prost på Axeltorv – Årets store tyrolerfest holdes på lørdag

Prost på Axeltorv – Årets store tyrolerfest holdes på lørdag

DEL
Brian Løkkegaard. Foto: Thomas Lægaard - Fredericia AVISEN

Traditionen tro invaderes Axeltorv i Fredericia på lørdag af syngende, dansende og kyssende tyrolere fra hele fæstningen. Øl i litergrus, slagermusik, wienerschnitzel, saltkringler og DJ Ötzddi. 

Det er tirsdag morgen i Fredericia, og springvandet på Axeltorv springer ikke endnu, der arbejdes med restaureringer i nogle af bygningerne, solen løber langs Jyllandsgade og med den kommer tyrolerfestarrangøren Brian Løkkegaard. Han er klædt som en tyroler fra top til tå. Der er støvler, der er lederhosen, der er den ternede skjorte og et stort smil.

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

I morgen er Brian i arbejdstøjet sammen de mange mennesker, der skal være med til at bygge teltet op til weekendens fest, som i øvrigt kickstartes allerede fredag med et stort program. Mere om det til sidst i denne artikel.

“Vi er så klar til årets fest. I morgen, når torvedagen er overstået går vi gang med at sætte et 1200 m2 telt, 270 m2 tilbygningstelt med plads til mad, entre, slå-søm-i-afsnit, toiletter, barer og meget mere,” fortæller Brian Løkkegaard og fortsætter:

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

“Man får naturligvis, det man kender fra de foregående år. Vi har det fremragende tyrolerband: Tirolerband Aalburg, DJ Ötzi og hertil masser af underholdning undervejs. Vi lukker for salget senere i dag i forhold til maden, hvor vi forventer udsolgt med 800 spisende tyrolere siddende ved langborde, når maden er klar. De skal nyde wienerschnitzel fra Hotel Fredericia, hertil naturligvis smørstegte kartofler, smørsovs og alt det andet gode.”

Næste år fortsætter tyrolerfesten i et nyt samarbejde med EventC.

“Det er rigtigt, at vi næste år og faktisk i to år mere har lavet en samarbejdsaftale med EventC. Det har vi gjort, fordi EventC er en velsmurt maskine, som stiller med kvalificeret mandskab, der gennem de sidste mange år har opbygget en stor portion knowhow. Vi ændrer dog ikke på koncepterne”, siger Brian Løkkegaard.

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Skulle du have lyst til at feste på lørdag og hive din indre tyroler frem – så kan du nå det endnu, hvis du er hurtigt på: Billet.dk

Og nu til det sidste – med fri entré fredag, gæster Youtuberen Louise Bjerre, komikeren Torben Chris og rapperen Marveloss Mosell

https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/69163?