Ifølge Jacob Torfing og Eva Sørensen forsøger politikerne at overgå hinanden med at fremlægge utallige politiske forslag, uden at man nødvendigvis er gået i dybden med tiltagene.

Tempoet i politikudvikling, -vedtagelse og -implementering er højere end aldrig før og forstærkes af medierne.

Det skal begrænses ifølge professorerne.

De mener, at politikerne i dagens samfund har for travlt med at sætte deres underskrifter på aftaler, da man som politisk aktør gerne vil signalere, stålfasthed, loyalitet og vilje til at skabe en ændring. Disse kendetegn er ifølge de to eksperter blevet misforstået, selvom politikerne gerne vil fremstå som trygheds- og balanceskabende aktører.

Det er dog ikke hver gang, at de nye løsningsforslag ændrer store samfundsproblemer, og samtidig medvirker det til en politikerlede, da forslagene ikke er empirisk stærke.

I de seneste tyve år er turbopolitikken blevet et markant fænomen i Danmark, hvilket gælder i klimaproblemerne, den voksende ulighed, og specielt i værdipolitikken, hvor der er blevet foretaget en række stramninger og lovforslag på, hvordan nydanskere skal integreres.

Derudover er politikernes store akilleshæl, at de ikke følger op på deres politiske vedtagelse, selvom man bruger mange økonomiske ressourcer på at få et givent forslag implementeret.

Både politikere og medier løber for stærkt uden at skabe en reel samfundsændring, da man i stedet bruger energi og tid på at implementere lappeløsninger, som i sidste ende bliver afskaffet.

Det mener Jacob Torfing og Eva Sørensen, som også argumenterer for, at der er brug for en ny politisk tilgang.

Turbopolitikken tager udgangspunkt i, at partier forsøger at tage patent på et givent emne.

Eksempelvis var det Dansk Folkeparti, der startede højredrejningen i Danmark. Det fik flere partier til at ændre deres politiske kurs, da danskerne viste stor tilslutning til en ny og stram udlændingepolitik.

Ligeledes oplevede Alternativet og Enhedslisten i 2015 et godt folketingsvalg, da de to partier gjorde klimadebatten til hovedfokusset i det valg.

Det er derfor blevet en politisk trend at reagere på aktuelle sager, hvor en gruppe af borgere er kommet i klemme.

Konkurrencen handler i sidste ende om at sikre genvalg. Det er kernen i det repræsentative demokrati, og derfor er turbopolitikken et uundgåeligt fænomen i den politiske kontekst.

Drømmescenariet er, at politikere laver velovervejede og langsigtede planer, som er gennemtænkt og appellerende for så mange befolkningsgrupper som muligt.

Dog er det senmoderne samfund så dynamisk, at der tit opstår nye samt uforudste hændelser, kriser og skandaler, der gør, at partierne tænker i korte baner.

De to professor er bange for den udvikling, og argumenterer for, at tilgangen på sigt kan underminere demokratiet.

Derfor har de fremlagt fem bud på, hvordan man bevæger sig væk fra turbopolitikken:

1) Sæt en klar politisk dagsorden for folketingsåret

– Brug Folketingets åbning og fremlæggelsen af regeringens lovprogram i oktober til at sætte en klar og fokuseret politisk dagsorden for Folketinget, og hold fast i denne

2) Realitetstjek nye problemer

– politikerne skal give sig tid til at undersøge, om nyopståede problemer er reelle eller blot medieskabte skinproblemer.

3) Sæt tempoet ned gennem bred involvering

– Tempoet i politikudviklingen skal ned, og der skal arbejdes grundigt med at forstå problemerne og finde gode, innovative og gennemførlige løsninger. Politik skal derfor åbnes op for omverdenen.

4) Dialog med ‘downstream’-aktører

– Man skal have et virkelighedstjek på implementeringsplanerne og gennemførligheden, og derfor kræver det et tæt samarbejde med de mennesker, der arbejder med de forskellige felter. Helt praktisk betyder det, at hvis der skal indføres en ny skolereform, så skal lærerene og skolerektorene høres ad, da deres standpunkter kan være afgørende for udspillet.

5) Forskningsbaseret evaluering

– Hvis man indbyggede krav om forskningsbaseret policyevaluering i nye, centrale love, og resultaterne blev forelagt regering og folketing i fysiske møder med diskussion af forbedringsmuligheder, vil der være en chance for at styre udenom de værste skær og komme sikkert i havn med nye samfundsløsninger.

Kilde: Altinget – Klummen og de fem bud formuleret af Jacob Torfing og Eva Sørensen

Fællesnævneren for de fem punkter er, at medierne skal påtage sig en ny rolle. Det skal være godkendt, at politikerne besvarer et spørgsmål med ’’Det ved jeg ikke, det skal jeg faktatjekke.’’ eller ’’Det har vi ikke svaret på lige nu, da vi arbejder på at finde en langsigtet plan’’. Politikernes turbopolitik skal derfor ikke forstærkes af medierne, selvom at deres retorik kan være præget af symbolpolitisk spin og populistiske agendaer. Ovenstående bud er derfor en innovativ vinkel på at ændre den politiske dagsorden, og allerede nu har både politikere fra højre- venstrefløjen anerkendt, at der findes turbopolitik i dansk politik. Derfor kan de forskellige bud være et opgør med den populisme, der har været altoverskyggende i dansk politik de seneste par år.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer