Der var inviteret til presseseance på Bülows Kaserne i Øster Voldgade i dag, hvor eleverne fra Fredericia Produktionsskole var i gang med at pakke velkomstkasser til tilflyttere. 

Produktionsskoleelever pakker de nye tilflytterkasser.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Anledningen var det nye samarbejde mellem Fredericia Kommune og Fredericia Produktionsskole. Humøret var højt, der blev smilet, pakket kasser, talt og hygget.

Næstformand for Uddannelsesudvalget Inger Nielsen var glad for at Produktionsskolen havde fået opgaven med kasserne.

Annonce

“Det er dejligt at være her i dag, og se de unge menneske gøre en forskel. Det er et nyt stort tiltag, som Fredericia Kommune kan være stolte af. Vi giver vores tilflyttere en flot velkomstkasse, ikke bare en kuvert med nogle fribilletter. I kassen giver vi vores tilflyttere en masse god og nyttig viden om byen og mulighederne. Før var det de ansatte på kommunen, der pakkede kasserne, men succesen har grebet om sig. Derfor har vi lavet en aftale med Fredericia Produktionsskole,” siger Inger Nielsen og fortsætter:

Produktionsskoleelever pakker de nye tilflytterkasser.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

“Opgaven er samtidig med til at give eleverne nye egenskaber, som kan bruges i virksomheder efter en uddannelse. I en produktionsvirksomhed er arbejdsgange vigtige – og her lærer man jo meget af denne opgave.”

Inger Nielsen viser sammen med Tilflytterkonsulent Marlene Feddersen de mange gode muligheder Fredericia byder på. Her er alt fra håndklæder med opfordring til at bruge Østerstrand til vendespil med byens historie.

Produktionsskoleelever pakker de nye tilflytterkasser.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

“Det er en spændende opgave, vi arbejder på her. Vi har så meget godt at fortælle, og de kasser her er en del af vores fortælling. Vi har også byvandringer og meget andet”, fortæller Marlene Feddersen.

Produktionsskoleelev Jonas Høj Larsen er også glad for den nye opgave.

“Det er en god opgave, fordi vi får mulighed for at gøre en forskel for andre. Her fortæller vi en god historie om vores by. Det er en dejlig ting. Jeg har også lært fra KFUM-spejderne, at det er godt at gøre en forskel for andre,” Jonas blandt andet.

Se mere her: