En stor og farverig personlighed er gået bort, en fransk greve, der inden han kom til Danmark, havde livet foran sig som diplomat, som godsejer og meget mere. Skæbnen ville, at Grev Henri de Laborde de Monpezat mødte Kronprinsesse Magrethe af Danmark, kærligheden gjorde ham blød og han besluttede sig til at give afkald på sine egne drømme for at gifte sig med Magrethe og blive Prins. Henri blev godt modtaget i Danmark, da han kom hertil, parret blev gift i al offentlighed, så blev det hverdag og Janteloven trådte i kraft.

I de godt 50 år Henri fik blandt os danskere blev han moppet og nedgjort af småborgerlige jantelovsfortalere. Pressen bærer naturligvis en stor del af skylden, Ekstra Bladet gik all in og brugte en del krudt på at ydmyge Henri overfor deres læsere, de gik så langt som til at kalde ham Kong Henrik som modsvar til udtalelserne om ligestilling og en rolle, der giver mening. Det pudsige er, at Henri havde en pointe, han ville gerne have en titel, der gav mening, så han kunne finde sin rolle og hjælpe Danmark ude i den, dengang, store verden.

Hvad gjorde Hans Kongelige Højhed Prins Henrik som modsvar på mopperiet og den konstante kritik? Han profilerede Danmark i hele verden,støttede trofast sin kone, involverede sig i nødhjælpsarbejde og bidrog til mange ting, der er kommet os til gavn herhjemme.

Desværre er den slags ikke noget sladderpladderpressen gider at skrive om, da mange af deres læsere jo helst vil være klogere og bedre end sådan en fransk greve, der forvildede sig herop og troede han var noget. Vi er jo trods alt verdens navle efter oraklet i Delfi stoppede med at profetere.

Jeg har selv haft fornøjelsen af at sludre kort med Prins Henrik, jeg var inviteret ombord på Dannebrog da det lagde til i Piræus i Grækenland i 2006, her fik jeg mødt regentparret, under den festlige reception med livemusik og pindemadder, samt deres helt egen ølflaske, man ikke må tage med derfra, fik jeg fornøjelsen af at samtale med Prins Henrik, han var hyggelig, jovial og brændte for at profilere Danmark, jeg kan huske, jeg tænkte at det ikke var den samme mand, jeg mødte på kongeskibet, som den mand pressen beskrev og nedgjorde, jeg var naturligvis også lidt stolt af, at han gad at bruge tid på mig.

Jeg mener, at Prins Henriks død, er et stort tab, ikke kun for Prins Henriks familie, men også for Danmark, jeg har set effekten af et royalt besøg i Grækenland. Grækenland afsatte deres konge og indførte Junta i 1967 og er ikke just er royale fortalere, Dronning Magrethes lillesøster Anne-Maria, Eks-Dronning af Grækenland, kom ikke med til brylluppet den 10 juni 1967 i Danmark, daværende statsminister Jens Otto Krag mente, det var for kontroversielt. Trods historikken og den græske modvilje blev regentparret varmt modtaget og der blev åbnet op for mange gode forretningsmuligheder, Prins Henrik talte varmt om Danmark, danske værdier og produkter ved enhver lejlighed under besøget. Han talte i øvrigt udmærket dansk.

Tak for indsatsen for dit nye land, jeg tror og håber på at Prins Henriks eftermæle bliver æret i den grad han fortjener.

Æret være hans minde.

Frank