Fredericia Vold er et meget flot og velbevaret fæstningsanlæg. Det består nu af otte hele bastioner, en halv bastion samt volden langs Østerstrand, der munder ud i Kastellet. Der er et væld af historier og kulturarv i dette store anlæg, og man kan både se og mærke det, hvis man kigger efter. Prins Georgs Bastion er en af dem, der er blevet ændret flere gange. Den er navngivet efter kong Frederik 3.s søn, prins Jørgen (1653-1708), der blev gift med Anne af Storbritannien, dronning af England og Skotland. Derfor blev hans navn oversat til det latinske Georg.

Når man besøger bastionen i dag vil man kunne se, at den er meget ændret i forhold til dens oprindelige opbygning. Det skyldes, at Danmark fra 1861 forberedte sig på en ny krig om det uafklarede spørgsmål om de slesvig-holstenske hertugdømmers tilhørsforhold. Flere steder på Fredericia Vold ændrede man på bastionerne, så de passede til den moderne krigsførelse i 1860’erne. Prins Georgs Bastion fik derfor en større skydehøjde, den såkaldte kavaler, og den lave forvold, faussebraien, blev fjernet. Bastionen blev gjort mere stumpnæset og bredere, således at voldstykket mellem bastionerne, der kaldes for kurtinen, blev gjort kortere. Ombygningerne forstærkede hovedvolden og gjorde voldgraven bredere. Et tilsvarende arbejde blev udført på Prins Christians Bastion og Dronningens Bastion.

Det endte som bekendt med en krig i 1864. Allerede den 5. februar var den danske hær blevet tvunget til at rømme Dannevirkestillingen, og den 18. april erobrede den preussiske hær Dybbøl. Herefter fulgte frugtesløse forhandlinger i London og den 29. juni indtog preusserne Als. I mellemtiden var Fredericia Fæstning blevet belejret af preussiske, og siden af østrigske, styrker i begyndelsen af marts. Der blev indledt et stort bombardement af fæstningsbyen. Efter tabet af Dybbøl beordrede Krigsministeren den 26. april, at Fredericia Fæstning skulle rømmes. I løbet af tre dage blev alt militært materiel og mandskab ført over til Fyn. Det var først den 29. april, at det gik op for de østrigske besættelsestropper, at fæstningen var rømmet, og de kunne således indtage den tomme fæstningsby.

Den 30. oktober var en fredsforhandling endelig på plads, og den 16. november forlod østrigerne fæstningsbyen, som igen kom på danske hænder.        

Prins Georgs Bastion. Foto: Museerne i Fredericia

Det Hvide Vandtårn

Når man besøger Prins Georgs Bastion i dag, ser man helt naturligt Det Hvide Vandtårn. Det har naturligvis ikke altid stået her. Så længe Fredericia Vold var en del af et egentligt fæstningsværk, måtte der ikke stå faste bygninger på volden, som fjenden ville kunne sigte efter med deres kanoner. Efter krigen i 1864 mistede Fredericia Fæstning efterhånden sin betydning. Danmark blev et markant mindre land med tabet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Regeringen fokuserede mere og mere på at koncentrere forsvaret af Danmark omkring København. Samtidig voksede Fredericia mere og mere som industriby, og der kom yderligere krav til eksempelvis byens vandforsyning. I 1890 opførte man det første vandværk i Fredericia og samtidig byggede man et højde-vandreservoir på toppen af Kongens Bastion. I begyndelsen af 1900-tallet var efterspørgslen på vand imidlertid så stor, at endnu et højde-vandreservoir var nødvendigt. Her valgte man at opføre det på Prins Georgs Bastion. Der var et ønske om, at vandtårnet skulle være et markant bygningsværk, der samtidig respekterede, at det blev opført på Fredericia Vold. Derfor inviterede man den berømte arkitekt Oscar Gundlach-Petersen. Han tegnede Det Hvide Vandtårn, nærmest som et fæstningstårn. Senere tegnede Gundlach-Petersen også både Danmarks Port og Nørreport gennem Fredericia Vold. Vandtårnet stod færdig til indvielse den 2. januar 1909. Senere det år blev Fredericia Vold officielt nedlagt som en fæstning gennem Hærloven 1909.

Det Hvide Vandtårn blev bygget i jernbeton og kunne indeholde 440 m³ vand. Det var i funktion som vandtårn frem til 1994. Nu står bygningen på Prins Georgs Bastion som et markant monument, og samtidig er det et godt turistmål. Fra toppen af det 16 meter høje vandtårn, 44 meter over havet, er der en fantastisk udsigt ud over fæstningsbyen og Lillebælt.