Forside Fredericia Praktikant kom på hjemmebane på Realskolen

Praktikant kom på hjemmebane på Realskolen

DEL
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Fredericia AVISEN har i denne uge haft Oliver Vestergaard Lodahl og Roman Naimi i praktik. I den forbindelse besøgte vi Fredericia Realskole, hvor Roman var på hjemmebane, da praktikanterne interviewede skolelederen, Pernille Aarøe Petersen.

Med en vis spænding gik turen fra redaktionen og ind til Gasværksgrunden, hvor vi parkerede bilen. Roman førte an, da Oliver og praktikvejleder Patrick ikke kender Realskolen, og hurtigt fandt Roman vejen op til Pernilles kontor, hvor opgaven var, at Roman og Oliver skulle interviewe skolelederen.

Af Roman Naimi og Oliver Lodahl, praktikanter på Fredericia AVISEN

Fredericia Realskole er blevet anerkendt, som en af de bedste skoler i Danmark, men hvad er forskellen egentlig på Realskolen og en folkeskole, og er forskellen i virkeligheden så stor, som folk nu går og tror? Det og mange flere ting fortalte Pernille om.

Hvad er forskellen på privatskole og folkeskole?

“Jeg har ikke arbejdet på en folkeskole hverken som lærer eller som leder, så helt konkret kan jeg ikke sammenligne. Lovgivningsmæssigt er der på en privatskole eller fri grundskole en lang række ting, som skolen selv kan bestemme. Vi skal sørge for, at eleverne kan stå mål med det, man skal kunne i folkeskolen – man skal være klar til at gå til de samme prøver efter 9. og 10. klasse og være lige så dygtig. Man kan lave en fri grundskole uden prøver og eksamen, men man skal vise, at eleverne er lige så dygtige. Vi har på Fredericia Realskole valgt at lade vores elever gå til Folkeskolens Prøver,” indleder Pernille og fortsætter:

“Måden vi når målene på, er forskellig. Vi har stor frihed til at gøre tingene på vores måde. Vi kan oprette andre fag end folkeskolen. Vi kunne have et fag, der hed medborgerskab, og som bl.a. havde noget med samfundsfag at gøre, og så kunne vi sige, at vi havde lært vores elever det samme som elever lærer i samfundsfag på en folkeskole. Vi har f.eks. ikke faget natur & teknologi, som folkeskoler har, men vi har et fag, som vi kalder orientering for 3.-6. klasse. Det er historie og natur & teknologi i et fag“, udtaler Pernille.

Hvilke specielle værdier og normer har I på skolen?

“Vi har morgensamling på skolen, hvor næsten hele skolen er samlet hver dag. Der synger vi en sang, og det er bl.a. der, jeg fortæller om skolens værdier gennem små fortællinger. Vi har fem værdier: Ansvarlighed, faglighed, gensidig respekt, engagement og fællesskabsorientering. 

Vi har et gammelt motto, som hedder: Gør din pligt – og lidt til. Vi synes, det er godt, når man gør lidt ekstra ud af forventningerne og kravene. I stedet for bare at skrive de 30 linjer, som læreren kræver, skriver man måske 33 eller 35 linjer og får også lavet en god slutning på sin tekst, for så gør man sin pligt – og lidt til“, fortæller Pernille.

Hvorfor har I så mange lektier for på skolen?

“Vi har tre grunde til at give eleverne lektier for.

Første grund er jo selvfølgelig, at man også får lært en masse, som man måske ikke nåede at få lært i timen. Hvis man vil være god til ligninger, så nytter det ikke, at man kun øver sig i timen, og så er det egentlig bare det. Så man skal øve sig for at blive dygtig.

Anden grund er, at man kommer og er forberedt på det, der skal foregå. Når læreren på forhånd har sagt, at der er en tekst man skal læse, så er man forberedt til næste dag. Så er det lettere at forstå, og lettere at følge med i undervisningen og det der foregår. Jo bedre forberedt, desto mere får man ud af undervisningen.

Man skal også opbygge gode arbejdsvaner, og når man får lektier for, så lærer man, at man skal se lidt frem. Hvis man nu har tysk for til mandag, og man ved, at man får travlt i weekenden, så er det en god idé at gå i gang med det tidligt. Det giver mening, at eleverne lærer at tage ansvar. Hvor mange lektier der så skal til på en skole, det er der mange holdninger til. I 7.-10. klasse kan lektier godt fylde op til to timer hver dag. Vi mener, at det er et fuldtidsjob at gå i skole, siger Pernille.

Hvordan er fællesskabet mellem jer medarbejdere?

“Der er mest liv i personalerummet i frikvartererne, fordi der kun er enkelte ude som gårdvagter, og der går snakken om alt muligt. Hvor skal vi på ferie, eller hvordan går det med børnene? Det kan være noget af det, man taler om, og så er der også skolesnak med idéer til undervisningen. Nogle gange er der nogen, der tager en kage med eller boller, som vi sidder og hygger os med. Så vi har et rigtigt godt fællesskab“, fortæller Pernille.

Er der konkurrence mellem Realskolen og folkeskolerne, når børn skal starte i skole?

“Nej, det er der egentlig ikke. Det er sådan, at for at man kan gå her, skal man skrive sig op til en plads. Vi har lige nu 555 elever og har ikke plads til flere. Der er nogle familier, der allerede skriver sig op, når deres barn bliver født for at være helt sikre. Det kan være svært for familier, der flytter til byen at få en plads, fordi de ikke vidste flere år tidligere, at de ønskede, at deres barn skulle gå på Realskolen“ slutter Pernille Aarøe Petersen, der har været ansat på Realskolen i snart ti år.

Efter et billede til artiklen forlader vi igen Realskolen, hvor hverdagen igen venter for Roman i næste uge.

https://www.facebook.com/menyfredericia/
DEL