Mandag var Powerjobsøgerne at finde i det ene julehus i Midtpunktet, hvor de viste flaget for organisationen. Vi var forbi dem og talte med facilitator og underviser, Torben Lorenzen.

Det var en kold og grå mandag eftermiddag, men i Fredericia spreder man om sig med julehygge med de mange tiltag, der er gjort fra Fredericia Kommunes side. Et af de tiltag er julehuse, der er spredt ud over midtbyen, og i Midtpunktet er der to. Et af dem var mandag besat af Powerjobsøgerne. Men hvad er de for en størrelse? Det spurgte vi Torben Lorenzen om.

»Vi skaber jobsøgningsglæde. Powerjobsøgerne er en socialøkonomisk virksomhed på landsplan, der er lokalforankret med en frivillig forening, hvor vi mødes to gange i ugen. Vi har mange oplægsholdere, og en af dem fortæller om et emne, som kan være LinkedIn, CV, ansøgninger eller andre ting, og så har vi et værksted, hvor vi sparrer og hjælper med at få den optimale ansøgning afsted. Vi har også noget vi kalder powerwork med administrative ting som dette, og det er noget de jobsøgende sætter pris på,« siger han og kommer ind på formålet ved at være i et julehus i Fredericia:

»Helt konkret viser vi flaget for jobsøgende og kontakt til virksomheder, der har muligheder for at sende stillingsopslag til os så vi spreder det ud til 3-4000 emnesker i vores netværk. Virksomheder er træt af få en kæmpe stak ansøgninger, så vi vil gerne tale med virksomheder,« siger Torben.

Vi sluttede af med at spørge Torben, hvordan det var kommet i stand, at Powerjobsøgerne har fået en bod.

»Det gjorde det fordi Sanne (Døssing, red.) der er arrangør, selv har været en del af det for nogle måneeder siden og hun skrev en mail, og jeg synes det var en god idé,« slutter Torben.

Om Powerjobsøgerne:

Powerjobsøgerne er et jobsøgningsnetværk, hvor 90% kommer til samtale indenfor 3 måneder og 70% i job indenfor ½ år.

Vores metode er at skabe #jobsøgningsglæde ved at give jobsøgerne medansvar i at drive den afdeling, de er med i. De får brugt deres kompetencer, noget at stå op til om morgenen, kollegaer og sparring. Følg vores hashtag på de sociale medier.

Powerjobsøgerne mødes to dage om ugen Den ene dag om ugen får de inspiration fra nogle af de mange frivillige oplægsholdere, coaches og konsulenter, som støtter netværket. 

Powerjobsøgerne er en socialøkonomisk virksomhed bygget op som en organisation med en bestyrelse og et landssekretariat med 4 fuldtidsansatteansatte og 5 fleksjobbere.

Under landsorganisationen er der små lokale foreninger, som drives af jobsøgerne selv med støtte fra facilitatorerne fra landssekretariatet.

Vores vision er at være et landsdækkende og mangfoldigt jobsøgningsnetværk, hvor jobsøgere får jobsøgningsglæde, fællesskab og kommer hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer