Efter en ufrivillig pause fra livet på landevejen på grund af coronakrisen var Poul Kreb tilbage under åben himmel i Tøjhuset i Fredericia, hvor sommerens kølige vejr besluttede sig for at prøve ham af med en omgang vand.

Siden 1979 har Poul Krebs været på den danske musikscene, og han har etableret sig i danskernes musikhistorie med mange mindeværdige sange og albums. Forrige år rejste han landet rundt sammen med Michael Falch, men i år er det atter solisten med eget band, men nu med coronakrisen som makker. Med over en million solgte albums er han svær at komme udenom i lydbilledet for Danmark.

Der blev budt velkommen til Poul Krebs (Foto: Fredericia AVISEN)

Allerede efter første nummer og få toner inden i andet røg strømmen på scenen, så der ikke kom en lyd ud til publikum. Det tog Poul Krebs og hans band med et smil mens publikum sad under vandet og insisterede på at få en god aften. Desværre var det ikke tilladt at bruge paraply, så eneste værn mod vandet var enten medbragt regntøj eller regnslag.

“Skal vi byde velkommen som kun Fredericia kan?”, sagde Peter Friis. Det skulle man og der blev klappet, mens vandet stod ud over pladsen bagved Tøjhuset.

Regnslagene var fundet frem (Foto: Fredericia AVISEN)

Bandet var velspillende og i godt humør, og muligheden for at optræde igen om end under underlige omstændigheder skulle ikke spoleres. Så der var mange smil, og så sad med ned i solidaritet med publikum, sagde Poul Krebs med humor. På de sociale medier har Krebs gjort opmærksom på de mange problemer, der er blevet skabt for de mange aktører indenfor live-musik, der har været hårdt presset af aflyste koncerter og arrangementer. Krisen har for alvor ramt branchen, hvor alt fra lyd- og lysteknikere til leverandører af øl og udstyr er blevet ramt af nedlukningen.

Humøret var godt uanset vandet (Foto: Fredericia AVISEN)

Derfor var det nok også meget nemmere at acceptere det uheldige regnfald, der fik lov til at sætte sit præg på aftenen. Heldigt var det ihvertfald ikke, da lyden forsvandt.

Poul Krebs altid lunefuld (Foto: Fredericia AVISEN)

Hov! Allerede i andet nummer besluttede strømmen sig for at forsvinde, og festen blev lige sat på pause. Poul og bandet sad roligt tilbage og kiggede sig omkring. Der var ingen sure miner fra publikum, der nynnede og snakkede mens arrangørerne kæmpede for at lokalisere fejlen og få showet tilbage på skinnerne.

Strømmen røg (Foto: Fredericia AVISEN)

Tålmodigheden kom måske på en kort prøve, men det slog ikke nogen ud. De frivillige i Tøjhuset løb rundt og tilbød at man kunne købe regnslag, mens folk sad med deres øl og kiggede på.

Poul sad pænt og ventede på det tekniske uheld (Foto: Fredericia AVISEN)

Men da lyden kom tilbage digtede Krebs lige et par nye strofer, der satte humøret op igen, for uheld sker jo, og det kan man ikke gøre noget ved. Numre som “Sådan nogen som os”, “Morrison, Dylan og Elvis”, “Johnny han var lige ved at blive sindssyg” og ikke mindst Poul Krebs rolige lyd var i folks erindring.

Så kom der lyd på (Foto: Fredericia AVISEN)

Leave a Reply