Poul Krebs & Danmarks Underholdningsorkester besøger Eksercerhuset torsdag d. 7. oktober 2021.

Som et af de første annoncerede navne i Fredericia’s nye spillested, Eksercerhuset, besøger Poul Krebs og det 36 medlemmers orkester Fredericia til efteråret 2021.

Billetsalget starter onsdag d. 08.12.20 kl. 10:00 via www.tojhuset.dk

Sidst Poul Krebs besøgte Fredericia, var det i baggården ved Tøjhuset, til en udsolgt koncert og hvor regnen afbrød koncertens start. Denne gang bliver det under tag og med Danmarks Underholdningsorkester. Orkestret har allerede meldt deres ankomst til Fredericia d. 12. marts, hvor de spiller sammen med Søren Huss i Fredericia Teater.

Krebs forstår at levere historier fra lokale perler, hverdagens trummerum, sindets afkroge og livets vedvarende og forbigående relationer. Det er ganske enkelt forfriskende, når Poul Krebs, med en underspillet facon, taler til flere generationslag, mestrer nostalgiens kunst og samtidig dykker ned i vores fælles nutid og fremtid. Historier fra Poul Krebs sætter sig i hjertekulen, og det har de gjort siden 70’erne. Han har i løbet af sin karriere skrevet over 500 sange, spillet mere end 1000 koncerter og udgivet utallige albummer, som tilsammen er solgt i over en million eksemplarer. ’En af dansk poprocks bedste iagttagere,’ skrev BT. ’En troværdig og ligefrem kunstner i særklasse,’ skrev Jyllands Posten. ’En ualmindeligt kultiveret musiker, der presser sig selv til det yderste for at give publikum en oplevelse, de aldrig glemmer,’ skrev GAFFA.

Det er så absolut en af Danmarks bedste sangskrivere der besøger Fredericia. 

Underholdningsorkester er garant for kontinuerligt at rykke grænserne for, hvad et klassisk orkester egentlig kan. Nysgerrighed, fleksibilitet og kunstnerisk dygtighed er buzzwords som de gennem mere end 70 år har fornyet og forfinet.

Forvent originalitet, østjysk hjertevarme og nye fortolkninger af klassikere, når Krebs og Danmarks Underholdningsorkester besøger Fredericia. 

Efterårskalenderen er ved at blive fyldt op. Der er allerede annonceret navne, som Heino Hansen, Simon Talbot, Sømændene & nu Poul Krebs, i Eksercerhuset. 

Koncerten præsenteres af FredericiaLive & EventC

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer