Politiet og Beredskabsstyrelsen var tirsdag talstærkt til stede ved PostNord på Tonne Kjærsvej. Det skyldtes, at der var en trusselsag.

Tirsdag klokken 08:40 fik politiet en anmeldelse om et forhold hos PostNord. Det var ikke i selve hovedbygningen, men på den anden side af vejen på Tonne Kjærsvej 20, der huser PostNord Strålfors, der er en undervirksomhed, der udvikler og tilbyder kommunikationsløsninger.

Området omkring bygningen var afspærret, og der holdt køretøjer fra Beredskabsstyrelsen, ligesom der var flere politibiler til stede. På stedet gik flere betjente rundt i DNA-dragter og undersøgte effekter nærmere.

Til at starte med ville politiet ikke fortælle, hvad sagen konkret drejede sig om og kaldte det et mistænkeligt forhold. Vicepolitikommisær Finn Ellesgaard oplyser onsdag morgen, at der var tale om en trusselssag, som blev efterforsket nærmere. Det har siden vist, at der ikke var noget farligt i det, men sagen fortsætter med at blive efterforsket.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.