PostNord har åbnet nyt udleveringssted i Maaveeran Peter Buhl i Fredericia.

PostNord har åbnet en ny Collect Shop i Maaveeran Peter Buhl på Danmarksgade 71 i Fredericia. Her kan man nemt og hurtigt hente sine pakker fra den stigende nethandel.

– Når man skal hente sin PostNord-pakke, skal det være nemt og hurtigt. Derfor er jeg meget glad for, at borgerne i Fredericia nu får endnu en valgmulighed med det nye udleveringssted i byen. Forhåbentlig bliver hverdagen en hel del lettere for de mange pakkemodtagere, for vi ved, hvor vigtigt det er for vores kunder at kunne hente deres pakker når og hvor, det passer dem bedst, siger Kim C. Hinrichsen, distriktschef i PostNord.

I den nye Collect Shop kan kunderne hente pakker samt sende pakker og breve, som de har frankeret hjemmefra. Collect Shoppen er åben i hele butikkens åbningstid, som er mandag til søndag fra kl. 9.00 – 22.00.

– Vi er rigtig glade for nu at kunne tilbyde vores kunder en ekstra service i form af pakkeudlevering for PostNord. Vi ser frem til at hilse på en masse nye kunder og udlevere pakker til dem med et smil på læben, siger John Savirimuthu, der er indehaver af Maaveeran Peter Buhl i Fredericia.

Collect Shoppen hos Maaveeran Peter Buhl i Fredericia er ét af de næsten 500 nye udleveringssteder, som PostNord åbner i løbet af i år. Når de alle er på plads, vil PostNord tilbyde Danmarks største netværk af udleveringssteder med 2.000 stk. fordelt over hele landet.

http://bit.ly/rosalecture