I denne uge har Ungdommenshus i Fredericia besøg af 16 piger i alderen 13-16 år. Ugen bliver brugt på at spille musik, og få lavet egne sange. Fredericia AVISEN mødte i dag fire af de piger som brænder for musikken.

Jeg er på vej op ad trappen til den hvide dør for at komme ind i varmen på Ungdommenshus. Døren er desværre låst, så jeg må bevæge mig om på den anden side, hvor døren, til mit held, er åben. Jeg spiller selv guitar, og er vild med musik, så det er en fryd for mig at se, at piger på min egen alder, sidder i timevis for at skrive deres egen sang. 

Jeg prøver mig frem for at finde en ansat, og støder heldigvis også på en, Christian Horup. Christian er 46 år gammel, og er kulturentreprenør på Ungdommenshus. Vi sætter os på et kontor, hvor murene plastret til med gamle aviser.

Hvad er Pop-Pilot for et event?

“Jamen Pop-Pilot er en musiklejr for unge piger i alderen 13-16 år, som får muligheden for at spille en masse musik. Vi er så heldige, at vi er vært for fjerde år. Man kan være med, hvis man spiller musik, men også hvis man bare vil se, om musik er noget få den pågældende person”, fortæller Christian og fortsætter: 

“Pigerne kommer her, og bliver så en del af et band, og så skriver de deres egne numre, og får samtidig spillet en masse musik”

Jeg får fat på musikerne, da jeg bliver budt velkommen i et lille studie i kælderen. Her sidder fire piger, som er i fuld gang med sangskriveriet. Heldigvis vil de gerne snakke med mig. Det lille band består af Mia på 14, Selma på 13, Ida-Marie på 15 og Maiken på 15.

Hvordan er det at være med på Pop-Pilot?

“Det er mega fedt. Det er lidt svært i starten, når man ikke kender folk, men så kommer vi ind i tingene, og folk åbner sig op. Alle her er flinke, og vi falder tit i snak. Vi vælger jo ikke selv, hvem vi skal i band med, det er bestemt inden vi kommer, og det synes jeg er rigtig fedt” fortæller Ida-Marie.

“Vi er lige blevet færdig med en sang, men vi ved ikke helt, hvad den skal hedde. Vi har snakket om “Mother Nature”, fordi vi vil sætte fokus på, at vi skal passe på vores planet” fortæller pigerne.

Jeg synes, at det er super fedt at et event som dette er igang, og håber på at det bliver afholdt i mange år endnu. Her på Fredericia AVISEN ønsker vi Mia, Selma, Ida-Marie og Maiken held og lykke med musikken i fremtidens løb. 

https://www.byensrens.dk/
Annonce