De to polske mænd på 23 og 36 år, der blev anholdt søndag eftermiddag efter et forsøg på butikstyveri i Føtex Vest på Venusvej i Fredericia, er blevet løsladt igen. De to mænd er blevet sigtet for butiktyverier for 20.000 kroner, som både er sket i Sverige og Danmark.

– De to mænd har fået en indkaldelse til et retsmøde om otte uger, hvor de skal møde op. Hvis de ikke gør dette, så får de begge en udeblivelsesdom, som så bliver sendt til Polen. Da de jo er EU-borgere, så sker straffeforfølgelsen i deres hjemland, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Politiet efterlyste også to andre mænd, der flygtede fra stedet i en guldfarvet Volvo. Den er ikke mere i Danmark, da den er blevet fanget søndag aften ved 21-tiden på videoovervågningen, der er ved Øresundsforbindelsen til Sverige.

Læs også:

Polske butikstyve efterlod bil fyldt med tyvekoster

Politiet efterlyser guldfarvet svensk Volvo efter butikstyveri i Føtex Vest