Klokken 19.00 gik Borgmester Jacob Bjerregaard på scenen i MesseC.

Han bød alle hjertelig velkommen og takkede for, at de fremmødte ville bruge en aften sammen med byrådet. 

En seance på 30 minutter, hvor Borgmesteren utopisk forsøgte at speedtalke sig igennem budget 2020 inder budskabet: “Vi investerer i velfærd.”

“Vi har fået den bedste kommuneaftale siden 2008. Jeg havde regnet med, at der ville blive brugt flere penge i kommunerne. Sådan gik det ikke, og det betød, at vi fik 23 millioner ekstra at bruge,” sagde Borgmesteren blandt andet og fortalte, at både anlægs- og velfærdsinvesteringer skyldes et stort jordsalg, flere skatteborgere og skatter fra virksomhederne. 

11 analyser ligger bag årets budget, som blev fremlagt for byrådet i september sammen med et basisbudget.

“Vi har fået flere ældre, derfor har vi også tilpasset budgettet,” sagde borgmesteren og fortalte om Mulighedskataloget og hele 185 høringsvar. Borgmesteren takkede for de mange indspark. 

“Jeg er stolt og anerkender byrådet. Sjette budget, hvor vi står sammen. Der kommer 80 millioner til øget service,” sagde Bjerregaard 

Børn og unge, herunder, at skolerne får et løft på i alt 17 millioner kroner. 

“Det er et hak i den rigtige retning. Derudover er der fritid- og forebyggelse. Vi har spekuleret meget på, hvordan vi kunne løfte dette område. Vi skal give vores unge nogle fritidsrammer, der sikrer, at de ikke ender i skadelige situationer,” sagde Borgmesteren. 

34,6 millioner kroner er afsat til en ny dagsinstitution. “Vi er nødt til at gå ind og kigge progressivt på en ny løsning for Korskærparkens dagsinstitution. Det handler også om Christiansborg og deres fokus på udsatte områder.”

Derudover renoveres der på Folkeskoleområdet, når Skolesvinget tilgodeses. Der satses på uddannelse og afsættes midler til en ny 10. Klasse. Der etableres også et campus i Kanalbyen. Fredericia Kommune skal også være vært for DM i Skills. 

“Det er vigtigt, og erhvervsuddannelserne fortjener et nyk frem. Det støtter vi, i øvrigt sammen med Trekantområdet. Vores uddannelsesinstitutioner fritages også for grundskylden. De har alle været ramt af omprioriteringsbidraget,” fortalte Jacob Bjerregaard 

“Vi bruger kulturen til at udvikle os, både generelt, men også for at skabe bosætning. Vi afsætter også otte millioner til nye orange haller. Vi styrker Fredericia Idrætscenter, der får en nødvendig saltvandsindsprøjtning. Vi har også fundet øgede midler til Tøjhuset, så man kan udvikle det projekt,” lød det fra Fredericias Borgmester.

Derudover tilføres socialområdet 6,4 millioner kroner, Trelde får en fodboldkunststofbane, misbrugsområdet får ekstra midler, der laves også en ny samarbejdsaftale mellem erhvervslivet, kommunen og de faglige organisationer, senior- og handicapområdet tilføres 23,1 millioner kroner. 

“Vi løfter varigt vores ældrepleje med 23,1 millioner. Der bliver flere ældre og de kurver, der går på aldringen er voldsom, og flere har brug for pleje, så det skal vi være opmærksom på, sagde Jacob Bjerregaard. 

Fredericia Kommune investerer også i trafik 

“Der kommer en busrute fra Skærbæk til Gymnasiet. Det er fint, at vi løser dette.”

Fredericias position som energimetropol skal udnyttes med grønne investeringer, der laves et dobbeltspor mellem Indre Ringvej og Vestre Ringvej, der investeres i infrastruktur i DanmarkC-området, der sættes gang i midtbyen. 

“Midtbyen har det okay. Mange byer lider grundet nethandel og andre faktorer. Vi skal sikre, at vores by har det bedre, det sker via et byforum, hvor vi også tænker fremad. Vi skal tænke på Gothersgade Syd, hvor havnen grænser op til gågaden,” sagde Bjerregaard. 

Der investeres i cykelstier, blandt andet fra Den Gamle Lillebæltsbro til Skærbæk, der investeres i sundhed, herunder genoptræning og forebyggelse, samt en 40 millioner kroner stor investering i Sundhedshuset. 

“Investeringen i Sundhedshuset har betydet, at vi ikke længere har lægemangel. Vi har skabt nogle rammer, som betyder, at vi kan sikre lægedækning. Det er noget af det vigtigste i velfærdssamfund. Vi er førende, når det handler om det nære sundhedsområde,” forklarede borgmesteren. 

Fire politikområder ser dagens lys

Veteran, fritidsområdet, pårørendepolitik og børnekulturpolitik. 

Efter borgmesterens fremlæggelse var der dedikeret en time, hvor de fremmødte kunne tale med byrådsmedlemmerne om budget 2020. 

Det blev til en god summen, hvor Borgmesteren kunne rose debatten og bag nogle af byrødderne fra bordene highligthe debatten fra grupperne. 

“Vi har talt om mange gode ting, men vigtigst af alt, at man er ærlig omkring  tilstandene. Lad os som politikere sige tingene straight up, i stedet for at sige en masse. Vi har en udfordring på misbrugsområdet. Vi havde en god debat. Vi må indrømme, at vi har ikke gjort nok, vi skal gøre mere, men grundlæggende blev bladet taget for munden og vi havde en god debat,” sagde Peder Tind. (V)

“Fritidspolitikken fyldte meget hos os, men også en bekymring i forhold til det socioøkonomiske, men også vores NEST-klasser blev debatteret. Det var noget af det, der rørte sig,” sagde Ole Steen Hansen (A) 

“Vi har brug for at renovere for 441 millioner kroner i vores skoler, men så mange penge må vi ikke bruge. Vi har også diskuteret, hvor den nye daginstitution skal placeres. Jeg tror også, at vi skal være konkrete. Vi skal ikke gå med usikkerhed på området,” sagde Cecilie Roed Schultz. (Ø)

“Der skal være fokus på noget demensvenligt. Vi har et stort politisk fokus herpå. Det er et område, hvor vi kan se, at der kommer flere og flere. Så hvis vi skal bygge et nyt plejehjem, så er det her, vi skal sætte ind. Vi talte også om handikapområdet. Der kan være udfordringer, når man som handicappet fylder 18 år, “ sagde Susanne Bjerregaard Mørch. (A)

“Vi har talt om alt var autocamperpladser til Bülows Kaserne, men naturligvis også et fokus på Sundshedshuset, akutpladser i genoptræningscentret, men generelt en god debat,” sagde Susanne Eilersen. (O)  

“Vi har haft en god snak med gode borgere og der blev spurgt ind til prioriteringerne. Der blev også spurgt til et fæstningscenter, som er populært. Vi har ikke glemt det, men det kom ikke med i denne omgang. Der var også et forslag om at lave et byhotel på Bülows Kaserne, og krave en tunnel fra Ekscerhuset til Østerstrand. Kreativt sagde,” Lars Ejby (A).

“Volden og Fæstningscenteret var også en del af debatten hos,” sagde Christian Bro (A). 

“Der var mange, der var interesseret i hvilke uddannelser, der skal ligge i Campus i Kanalbyen. Der var også nogen, der fortalte om høringssvar i forhold til 10ende,” sagde Anette Hyre Jensen (A).

“I vores gruppe var der meget tale om boligforholdene. Vi noterer os, at der er behov for boliger. Der var også opbakning til vores investeringer i cykelstier,” sagde Steen Wrist Ørts. (A).

Klokken 20.55 sluttede Jacob Bjerregaard af med at give Christian Jørgensen (V) ordet, som reklamerede for borgerdialogmødet den 18. november, hvor lokationen venter. Der skal tales om miljø og FN’s verdensmål. Det må kunne appellere til en rekord i antal deltagere. 

Fredericia AVISEN bringer TV-indslag fra mødet i morgen.

https://www.facebook.com/menyfredericia/

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her