Social- og Beskæftigelsesudvalget vil sammen med Udsatterådet finde et alternativ til det nedbrændte Hellested.

Natten til lørdag udbrændte Hellestedet i Norgesgade.

– Det er rigtig trist og ærgerligt. Vi vil gøre vores bedste for at finde et godt alternativ på den korte bane og en løsning på lidt længere sigt, siger Peder Tind (V) formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget.

John Nyborg (A), næstformand i udvalget tilføjer: – Vi havde et rigtig godt samarbejde med Netværk for Udsathed og Udsatterådet op til etableringen Hellestedet – og også imens det har været i brug. De parter kalder vi sammen på mandag, og så er jeg sikker på, at vi finder en brugbar løsning.

Hellestedet har været i brug i 11 måneder. Det fungerer som et mødested for en gruppe borgere, som har svært ved at mødes andre steder. ”

– Derfor er det også vigtigt, at vi hurtigt finder en løsning, tilføjer Inger Nielsen (O), medlem af Social og Beskæftigelsesudvalget.

– Det er vigtigt, at der er plads til alle og vi holder fast i at Fredericia er en by, hvor der er en plads til alle befolkningsgrupper.

Teknisk afdeling vil vurdere skaderne i løbet af mandag.

Skriv en kommentar