Fredericia Byråd har med Demokrati- og Borgerudvalget i spidsen søsat en proces for at få borgernes inputs til hvordan de ser et nyt Fredericia Teater – hvis altså borgerne ser et behov for et nyt teater her i fæstningsbyen. Formand Christian Jørgensen og Næstformand Anette Hyre-Jensen ser frem til at læse alle de mange tilbagemeldinger fra borgerne i Fredericia.

I gågaden har man de seneste dage kunnet møde flere af byrådets politikere på tur med et postkort i hånden. I en række af byens butikker kan man også møde dette postkort – og hos de lokale medier kan man også deltage i den debat der nu er igangsat. Det er en debat der skal give politikerne et indblik i hvordan fredericianerne ser på hele situationen omkring Fredericia Teater.

“Vi startede onsdag med at møde borgerne i gågaden. En ting er at vi skød det igang med at postkortet er klar til brug og vi fik det lanceret, det næste er at det er en løbende proces hvor udvalget vil bevæge sig rundt”, forklarer formand for Demokrati- og Borgerudvalget, Christian Jørgensen.

“Det øvrige byråd kan man også møde rundt om i byen med de her postkort. Alle har fået muligheden for at få en stak med hjem, for om ikke andet er det en rigtig god samtalestarter. Vi er også meget glade for, at en stor del af byens forretningsdrivende har sagt ja til at få postkort liggende hos dem, for det viser at de også gerne vil være en del af processen her”, fortsætter Jørgensen.

“Vi har rigtig gode erfaringer med den her måde at få tilbagemeldinger fra borgerne. Vi har gjort det som en del af #7000stemmer, hvor vi har fået mere end 4.000 tilbagemeldinger fra coronanedlukningen. Det har givet os et solidt fundament at arbejde ud fra. Jeg er sikker på, at vi også med det her får et rigtig godt udgangspunkt for en videre debat”, siger formand Christian Jørgensen.

“Dem jeg har nået at dele ud til, de tog godt imod det. Jeg talte både med ældre, midaldrende og unge. Det var lidt sjovt med de unge, for de sagde at de ikke gik i teateret. Men den ene kom i tanke om, at han havde set Grease og at det var en stor oplevelse. Det skrev han. Der er 1.000 svar på hvad det er man ønsker sig. Det ville være fedt hvis også de unge skriver hvad de mener”, siger næstformand i udvalget, Anette Hyre-Jensen.

“Jeg synes at det her er et vigtigt værktøj til at vi netop kan høre borgerne, når vi ikke må forsamles som tidligere. Vi kommer virkelig bredt ud med de her kort. Vi har heller ikke holdt byrådsmøde, det er et sted hvor vi ellers møder borgerne. Hvis folk har noget på hjertet omkring teateret, så kan de komme ud med det”, forklarer Hyre-Jensen.

“Det er Demokrati- og Borgerudvalgets idé, at det skulle være på den her måde. Jeg synes det var en super god idé, for da vi gik rundt med kortene omkring Corona, der var folk meget flittige til at svare. Det fornemmer jeg også at det er med de her postkort. Næsten alle har en mening om teateret. På den måde kan vi få flest mulige svar”, siger Anette og fortsætter:

“Vi har ingen interesse i, at vi skulle dreje folks svar, for så får vi ikke det vi egentlig ønsker. Vi vil ikke ramme skævt, vi vil lytte til borgerne. Forvaltningen er der for borgerne, demokratiet ville forsvinde hvis ikke vi kommer frem med sandheden”.

Følg
Notikation om
guest
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Søren Haastrup
Søren Haastrup
2 måneder siden

Der udtales:

“Vi har ingen interesse i, at vi skulle dreje folks svar, for så får vi ikke det vi egentlig ønsker. Vi vil ikke ramme skævt, vi vil lytte til borgerne. Forvaltningen er der for borgerne, demokratiet ville forsvinde hvis ikke vi kommer frem med sandheden”.

Med sådan en udtalelse undrer det mig, at man ikke vil undersøge hvad der i første omgang gik galt…. hvorfor vil man ikke kende sandheden for hvorfor teateret gik konkurs? Hvorfor har man frikendt sig selv for ansvar for er der sandheden at byrådet og i særdeleshed økonomiudvalget er uden ansvar i forhold til de mange millioner der er smidt I teateret?

Sandheden finder man kun hvis man er åben og i mine øjne har vi et byråd, der kun er åbent og gennemsigtigt når det lige passer ind i deres agenda.

Men Anette Hyre har ret…… demokratiet vil forsvinde hvis ikke vi har fuld åbenhed og gennemsigtighed så alle kender sandheden. Ærgerligt er det at vi har et byråd der behandler det meste på lukkede dagsordenpunkter så kun de få fortroede kender sandheden. Den ageren hører ikke et lokaldemokrati til for så reduceres Fredericianerne til stemmekvæg.

Jeg undres over man siger et men igen og igen handler anderledes….. sandheden om hvad der foregår i korridorerne er kun for de få og punkterne nikkes af på byrådsmøder…. så ja demokratiet i Fredericia er af byrådet reduceret til noget, hvor kun de kender den fulde sandhed.

Kenneth Jensen
Kenneth Jensen
2 måneder siden

Det er dybt kritisk at Anette hyre Jensen og lise Nilson sidder i en dobbelt rolle, de er med i facebook gruppen der vil Fredericia teater for fuld skrue, det er dybt kritisk at Christian Jørgensen ikke griber ind i det forhold. De er inhabile Christian Jørgensen !!!!!! om nødvendig må vi have ankestyrelsen til at kikke på det her.

Karen Møberg
Karen Møberg
2 måneder siden
Svar til  Kenneth Jensen

Der er for mange marionetdukker i Byrådet

Hans Thomassen
Hans Thomassen
2 måneder siden

Det havde været rart om Fredericia Byråd havde været lige så aktive i forhold til det konkursramte teater.
Det kunne have pyntet om man dengang havde stillet nogle krav og betingelser, fremfor bare hele tiden at sige ja til både lån og nedskrivninga af gæld.
Dengang havde man mest travlt med skåltalerne, dem blev der altid gjort flittigt brug af.

Hvorfor gjorde man ingenting 2 gange med 5 milllioner i 2019 og man var parat til at hjælpe engang mere.
Uden der blev stillet krav og betingelser.???

Der var ingen i betyrelse eller byråd, der kunne gennemskue, at der var solgt billetter til 2 gange She loves you og Shubidua for ialt måske kr. 25 millioner, men ingen penge i kassen??
Til gengæld efterlader man en masse borgere med en lang næse.

Karen Møberg
Karen Møberg
2 måneder siden

Har vi i Fredericia ikke mere brug for mere hjælp til de svageste i vores by end et nyt teater. Vi har set, hvordan det er gået med det teater, vi havde trods tilskud og mere tilskud fra kommunen, og ingen har reageret på noget eller spurgt ind til Søren Møllers forbrug, men blot lukket øjnene. Der kommer ikke flere til at bosætte sig i Fredericia, fordi byen har et teater, for hvis man vil have et unikt oplevelse, så kører man gerne efter det og spiser på café.