Det skaber politisk glæde, at A/S Dansk Shell er blevet solgt til en amerikansk investeringsfond, der har fastholder medarbejderne i Fredericia. Vi har talt med borgmester Steen Wrist (A) og viceborgmester Susanne Eilersen (O), der sætter ord på betydningen af salget.

Borgmester Steen Wrist.

Mandag blev det offentliggjort, at A/S Dansk Shell er blevet solgt den amerikanske kapitalfond Postlane Partners, og det netop blev dem er noget der er politisk glæde over.

»Det er en glædelig og spændende ny fremtid for Shell Raffinaderiet i Fredericia, der både fastholder næsten 1000 vigtige arbejdspladser i byen, når man medregner de afledte jobs, det skaber i tilstødende fag. Samlet set er det en positiv vækst, der også viser retningen i en grøn omstilling gennem test af nye former for brændstof. Jeg forventer mig også meget af synergien med den nye brintfabrik, som bliver raffinaderiets nabo. I det billede vil spildprodukter fx også kunne genanvendes. Det er alt i alt en meget positiv nyhed for Fredericia og Shell – særligt for medarbejderne, som nu har vished for fremtiden,« siger Steen Wrist.

Viceborgmester Susanne Eilersen.

Da A/S Dansk Shell var ved at blive solgt til Dansk Olieselskab råbte Susanne Eilersen vagt i gevær. Hun hæftede sig blandt andet ved flere uvisheder i forbindelse med salget, der var under opsejling, og derfor glæder hun si over, at der ikke denne gang er tvivlsspørgsmål.

»Det lyder godt, at Shell er solgt til nogen, hvor økonomien er i orden, og at de vil fremme den grønne energi, og man beholder medarbejderne. Det var jeg bekymret for sidst, og jeg stillede derfor mange spørgsmål, og det gjaldt også i forhold til miljøet. Vi som kommune skulle ikke efterlades med en miljøregning, og  det er jeg glad for, at vi ikke bliver nu, da det viser sig, at køberen vil fremme de ting, der bekymrede mig. Det er defor en positiv nyhed for Fredericia,« siger Susanne Eilersen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer