Fredericia AVISEN kunne tidligere fredag fortælle, at Shell skal afskedige ti procent at medarbejderne på raffinaderiet i Fredericia. Der ærgrer en række af byens byrådsmedlemmer. De melder, at Jobcentret er klar til at hjælpe – og at der er efterspørgsel efter de specialiserede medarbejdere andre steder i samfundet.

“Det er klart, at det gør ondt. Det er så trist som det overhovedet kan være. Jeg håber, at man hurtigt kan få lavet noget til dem. Det er højtspecialiserede folk der arbejder derude. Der er andre steder tænker jeg, hvor deres kompetencer er guld værd. Der er noget procesteknologi og andet i de her mennesker, som er noget af det andre steder af samfundet mangler”, fortæller kommunalpolitisk ordfører for Socialdemokratiet, Steen Wrist Ørts og fortsætter:

“Det er en trist besked at gå til weekend på, men jeg er fortrøstningsfuld, for det er super dygtige folk, der nok skal komme videre i arbejde. For de er meget attraktive. Det er klart, at det ikke direkte er Corona-relateret, men det gør det svært at det er i en Corona-tid de kommer ud i, for der er i forvejen flere end normalt. Jeg er sikker på, at jobcentret nok skal stå klar til at hjælpe dem bedst muligt”.

Første viceborgmester og gruppeformand for Dansk Folkeparti, Susanne Eilersen stemmer i. “Det er sørgeligt for familierne, når nogen bliver afskediget, men vi vidste at det ville ske for nogen. Vi har forsøgt i byrådet og regeringen har forsøgt at hjælpe. Nu skal vi stå klar på jobcenteret for at støtte, hjælpe og bakke op, så de kan komme hurtigt tilbage igen. Vi kigger meget på om der er mulighed for at kunne ansætte dem midlertidigt i andre nyskabte jobs. Det er alt andet lige at komme ud midlertidigt end at gå derhjemme. Det er trist – og jeg er bange for at det ikke er er sidste fyringer vi har set”, siger Eilersen.

Hos Venstres gruppeformand og formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget, Peder Tind, er det også en træls situation.

“Det er trist. Det er altid ærgerligt når vi oplever, at folk må afskediges. Det er noget vi som jobcenter skal være opmærksomme på at hjælpe med. Jeg noterer mig, at det ikke er Corona, men den globale konkurrence, så for mig er det ikke-coronarelateret. Men det er uanset hvad rigtig trist”, siger han og fortsætter:

“Jeg er sikker på, at vi skal gøre vores for at hjælpe medarbejderne videre, hvis de på nogen måde kan. Det skal vi gøre. En del af fortællingen er også, at vi kan forvente en hurtig proces fra deres opsigelse og videre til et nyt job, for det er specialiserede folk – uden at jeg ved præcis hvem der bliver opsagt. Men det er trist og ærgerligt, men vi er klar i jobcentret til at hjælpe”.

Leave a Reply