Forside Fredericia Politiker besøgte 5.A på Kirstinebjergskolen

Politiker besøgte 5.A på Kirstinebjergskolen

DEL

De Konservatives spidskandidat David Gulløv var i denne uge på besøg hos eleverne i 5.A på Kirstinebjergskolen afd. Indre Ringvej. Her blev David mødt af en klasse, der var meget velforberedt og klar til kandidatens besøg.

“Det var søde og engagerede elever, der var tydeligt forberedte med gode gennemtænkte spørgsmål,”fortæller David Gulløv til Fredericia Avisen.

Klassen havde sammen med deres lærer Lene Hansen, arbejdet med demokrati, byråd og valg. Her havde de blandt andet været en tur i byrådssalen og siden haft besøg af Lars E. Pedersen.

Med Davids besøg var eleverne endnu engang klar til at stille de skarpe spørgsmål.

“Jeg er rigtig glad for, at de unge mennesker har sat sig ind i tingene, og stillede meget kvalificerede spørgsmål. Bl. a. havde eleverne læst en artikel fra Fredericia Dagblad, hvor jeg havde præsenteret en af mine mærkesager,  som handler om hvordan Co-teaching-strukturer kan styrke det faglige og det sociale dimension i de fredericianske Folkeskoler”, siger David Gulløv og fortsætter:

“Som politiker og lærer kan jeg kun være stolt over at vi har så dygtige og samfunds engagerede elever i vores skoler.””

I løbet af David var på besøg, kom snakken ligeledes omkring andre områder. Der blev både talt om Davids arbejde som lærer, og hvordan jobbet kunne hænge sammen med det politiske liv. Derudover var eleverne meget interesserede i at høre om Fredericia KFUM-arbejdet, hvor David Gulløv er formand. Især drengene som selv spiller i de hvide og blå farver, ville gerne vide mere om KFUMs fremtidigsplaner.

 

David har efter besøget givet udtryk for glæde ved at møde så velforberedte elever, og mener det tegner godt for fremtiden.
David: “Jeg er jo samfundsfags lærer, så  mit bedste råd til eleverne blev: I må aldrig IKKE stemme!”

Selv er jeg glad for enhver invitation, og vil gøre alt hvad jeg kan for at imødekomme dem!