Jeg følger nøje med i den politiske debat, både på den lokale, den nationale og den internationale scene. Jeg er stor fortaler for debat, for en kritisk opposition og alt det der ellers hører med til politik. Men er nogle ting for store til at man skal bedrive politik på dem?

Den socialdemokratiske etpartiregering skal selvsagt ikke have frit spil til at gøre som de vil, det er på ingen måde det jeg vil forsøge at stille spørgsmålstegn ved i denne artikel, langt fra. Jeg er meget stor tilhænger af, at der bliver truffet politiske beslutninger om hvem der må åbne og hvem der ikke må. Så længe det hele altså foregår sundhedsmæssigt forsvarligt.

Når sundhedsmyndighederne, hvad end det er Statens Serum Institut eller Sundhedsstyrelsen, siger at man kan åbne et et vist omfang, så finder jeg det helt naturligt, at de rammer for hvor meget der kan åbnes bliver diskuteret politisk – og helst skal det være bredt forankret, som det heldigvis også har været tilfældet. For mig at se er det i virkeligheden ikke meget anderledes end en finanslovsforhandling. Vi har X at gøre godt med, hvordan skal det så fordeles? 

Læs også: Statsministeren besøgte Carlsberg for at sige tak

I dette tilfælde har vi haft en mulighed for at vælge forskellige veje i genåbningen. Hvis vi åbner A, så er der ikke plads til både at åbne B og C også. Går vi så med C, jamen så kan det være at der også er plads til både A og D. Der finder jeg det helt naturligt, at vi i et demokrati som det danske forhandler os frem til en prioritering – ligesom det så ofte sker på alle mulige andre områder.

MEN når det er sagt, så er der ting jeg ikke mener der kan bedrives politik på. Det er sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Rammerne for genåbningen har været givet rimeligt frit, indenfor anbefalingerne, men en af de ting sundhedsmyndighederne gentagende gange har holdt fast ved er forsamlingsforbuddet.

Guderne må vide, at jeg da mildest talt er dybt frustreret over forsamlingsforbuddet. Men mine frustrationer gør ikke, at jeg vil sætte både min, mine nærmeste og samfundets sundhed på spil. Sundhedsmyndighederne har givet de frie rammer i genåbningen under forudsætningen, at vi fortsat ikke samles mere end ti personer.

Det er også derfor, at jeg bliver en kende harm over i weekenden at kunne læse, at et flertal udenom regeringen vil tvinge en ændring af forsamlingsforbuddet igennem. Ikke en marginal ændring, men en ændring til det femdobbelte antal. Statsministeren var klar i mæglet omkring, at det ikke var på bordet, men man måtte forstå at partierne ville stå fast. 

Det er for mig at se der grænsen går for hvornår man kan og skal bedrive politik i forhold til hvornår man må indrette sig. Jeg er af den klare overbevisning, at Mette Frederiksen ikke blot har fundet på tallet 10 for at have et tal. Mit bud er, at Statens Serum Institut har lavet mange nøje beregninger der viser, at det er her vores sundhedsvæsen kan følge med.

Læs også: Frederiksen om grænserne: Utålmodigheden har vi alle sammen

Så kan man, som jeg har set flere borgerlige politikere, forsøge at skyde en regnefejl, der desuden ikke havde nogen indflydelse må man forstå, over på Statsministeren. At man forsøger at smide ansvaret for genåbningens tempo over på Statsministeren alene. Det synes jeg faktisk ikke er fair. Det er hverken godt kollegaskab eller en smart måde at drive politik på. For hvordan havde situationen set ud, hvis nu det var Lars Løkke Rasmussen der havde vundet valget sidste år? Så var det ham der stod med alle informationerne fra sundhedsmyndighederne. Jeg er helt sikker på, uanset hvad han nu kan sidde her og fortælle i bagklogskabens lys, at han havde ageret fuldstændig på samme måde. 

Da jeg talte med Statsministeren i forbindelse med hendes besøg på Carlsberg var jeg ikke i tvivl om, at stod det til hende, så var det danske samfund helt genåbnet. Men hun vil ikke risikere noget. Derfor stoler hun på sundhedsmyndighederne. 

Læs også:

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer