Socialdemokratiets udviklingschef, og lokal S-folketingskandidat, Jens Jonatan Steen lagde 5 politik-tal på bankopladen, til medlemsmøde.

Den virtuelle socialdemokratiske kaffeklub i Fredericia havde lørdag inviteret folketingskandidat Jens Jonatan Steen til politisk debat. 3 håndfulde partimedlemmer drak egen kaffe og debatterede med deres folketingskandidat.

Jens Jonatan Steen tog udgangspunkt i 5 tal, så debatten ”fik en række fuld på bankopladen”. Naturligvis var det smittetrykket ved coronaen, og den indsats der er gjort, der blev vendt først. Så var det tallet 400, der er det antal borgere i Fredericia, man forventer vil kunne få Arne-pension. Her var opfyldelsen af et af valgløfterne et resultat medlemmerne hæftede sig ved.

CO2-reduktionen på 1/3 del af målet, opnået i 2020 gennem en række initiativer, gav anledning til en bred debat – også om hockey-stave! Medlemsdebatten handlede også meget om kommunikationen af politisk ”piske og gulerod” for nedbringelse af CO2.

De 4 døde på Capitol Hill og konsekvensen af Trumps præsidentperiode gav anledning til en debat om USA er et samfund, eller USA er et system.

Sluttallet for Jens Jonatan Steen, var 16 – den dag i november 2021 hvor der er regions- og byrådsvalg. Her tog debatten udgangspunkt i statsministerens udmelding i nytårstalen om øget decentralisering i Danmark, og i hvor de specialiserede grupper skulle høre hjemme, når de nu ikke skulle være i kommunerne.

En lørdag formiddag med den reneste politik-samtale, og den sorteste kaffe!

Den socialdemokratiske virtuelle kaffeklub er på nettet hver lørdag kl. 10 – 11, og bliver bestyret af Claes Andersen, Dorthe Fallesen Frimann og Bjørn Medom.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Niels P.
Niels P.
11:42 - 11. januar 2021 11:42

?????

Hvad har det her med debat at gøre ?

Det ligner mere et nyhedsbrev fra A i Fredericia, som forsøger at rette op på et ramponeret image

Ove Nygaard
Ove Nygaard
10:40 - 23. januar 2021 10:40

Jeg var slet ikke klar over, at socialdemokratiet har en udviklingschef, og at det er ham, der er partiets folketingskandidat i Fredericia kredsen. Man bliver klogere og klogere – eller vel rettere sagt – mere og mere oplyst, for hver dag, der går. Han kan vel også hjælpe de lokale socialdemokrater, som er løbet ind i nogle problemer på det seneste. Lad os håbe, at der falder ro over det, for det ser ikke “kønt ud”, ej heller for vi fredericianere, uanset om vi stemmer på S eller noget helt andet!😷🧐