I nat klokken 04.00 blev politiet tilkaldt til indbrud i legestuen Mariehønen på Erritsø Bygade. Indbrudstyven var væk, da politiet kom frem. Men en politihund snusede sig frem til indbrudstyven, der blev anholdt. Det drejer sig om en 43-årig mand fra Fredericia.

– Den anholdte var i besiddelse af indbrudsværktøj. Han er også blevet sigtet for et indbrud mere, end det på Erritsø Bygade, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.