Forside Fredericia Politiets: Indbrud, brugstyveri og hærværk

Politiets: Indbrud, brugstyveri og hærværk

DEL
(Foto: www.politi.dk )

Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Indbrud i Lejlighed

Der har været indbrud i en lejlighed i Gothersgade. Her har gerningsmanden knust et vindue i stuen. I vindueskarmen har stået en PH-bordlampe, som det er lykkedes gerningsmanden at slippe afsted med. Der er ingen tegn på, at gerningsmanden har været inde i huset. Beboeren vågnede, da ruden blev knust, og nåede at se gerningsmanden løbe fra lejligheden over i en nærliggende baggård.

 

Det er ikke den første PH-lampe der er stjålet den seneste tid. Faktisk har en lang række Fredericianere fået stjålet deres kendte designerlamper. Det er derfor en god ide at være opmærksom, hvis du bliver tilbudt en af de eftertragtede lamper.

Opdatering i sag om hærværk

Igår kunne vi her på Fredericia AVISEN fortælle om omfattende hærværk af biler i området omkring Indre Ringvej. Sydøstjyllands Politi bringer i dag en mindre opdatering på sagen:

En bil, der har været parkeret på Christian Winthersvej, har fået skåret sit ene dæk op. Der er tale om en Mazda 2. Om det kan forbindes til den konkrete sag vides ikke, da området og hærværksmetoden ikke er den samme.

På Indre Ringvej er meldt om et hærværk af præcis samme stil som de andre. Der er tale om en grøn Chevrolet Spark, der har fået knust sine sideruder.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN
Forsøg på brugstyveri

Der har i nat været forsøg på brugstyveri på Thorvaldsensvej. Flere patruljer dukkede op, og kunne tage den ene gerningsmanden på fersk gerning, i gang med at forsøge at starte en varebil – uden nøglen. I varerummet gemte gerningsmandens medsammensvorne sig. De er begge to anholdt på stedet og taget med på Politigården.

Den ene af de to gerningsmænd er en 33-årig mand her fra Fredericia. Med sig havde han en 35-årig kvinde fra Vejle.