Sydøstjyllands Politi oplyser, at en 25-årig mand blev fundet død på en adresse på Kvædevej igår. Intet tyder på, at dødsfaldet er mistænkelig.

Sydøstjyllands Politi var massivt til stede på Kvædevej i Fredericia fra tirsdag klokken 16:00. Til at starte med oplyste politiet, at de undersøgte et mistænkeligt forhold på vejen, der var spærret af. Som timerne gik kom teknikere ind på området iført DNA-dragter, og de arbejdede fortsat på stedet onsdag morgen, hvor et hus var afspærret.

Nu oplyser politiet, at der ikke er noget, der tyder på, at dødsfaldet er mistænkeligt, men der vil blive foretaget en obduktion af den afdøde mand.