Politiet har mistet tålmodigheden med en mand, der var med til et butikstyveri i KIWI på Prangervej i fredags. – Hvis ikke han melder sig selv, så offentliggøre politiet billeder af ham, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Butikstyveriet, der skete i fredags klokken 12.26, hvor en kvinde blev taget for butikstyveri i KIWI, da hun var i selskab med en mand, der stikker af.

Manden, der er af østeuropæisk udseende, forsøger at stikke af i en bil. Det opdager butikschefen i KIWI, som forsøger at tilbageholde manden. Først blev butikschefen skubbet om kuld af bildøren, der stod åben, da manden bakker i bilen.

– Men så stiller butikschefen sig foran bilen, men det gør bare, at han blev påkørt af manden, der forsvinder fra stedet og efterlader den kvindelig butikstyv, oplyser  politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Manden kørte fra stedet i en sort VW Passat, hvor politiet har haft fat i ejeren. Men hun ønsker ikke at oplyse til politiet, hvem som har kørt i bilen. Det har hun så fået en bøde for ikke at oplyse.

Manden beskrives som:

Mand, østeuropæisk af udseende (Serbisk ), 35-40 år, 170-175 cm høj, alm. af bygning, sort hår, halvskaldet, talte dansk med accent. Han var iført en lyseblå forvasket hættetrøje med lynlås og med hvid snor. Der stod et A på venstre bryst. Han havde sort joggingbukser på samt sorte sko med hvid bund.

Har du oplysninger om manden, kan du kontakte lokalpolitiet i Fredericia på tlf. 1-1-4.