Politiet havde torsdag eftermiddag en mobil politistation i gågaden, hvor opgaven var at møde borgerne i øjenhøjde og få en snak med folk.

Klokken 15:00 kørte en stor politibil ind i Jyllandsgade og tog opstilling i Julebyen, hvor der kom mange borgere forbi og spurgte om ting, som de havde på hjertet.

Fredericia AVISEN var også forbi for at snakke med de to fredericianske politiassistenter, Jesper Tau og Mads Gregersen, som stod foran politibilen og tog dialogen med de forbipasserende.

“Det handler om at møde borgerne og tale med borgerne i øjenhøjde,” siger Jesper til Fredericia AVISEN og kommer ind på, hvad borgerne blandt andet har spurgt om:

“Vi har givet tips til, hvordan bliver politibetjent, og kommer med generelle råd, som man som borger kan bruge,” fortæller Jesper, der også har fået et klassisk spørgsmål:

“Nogen har også spurgt om de må se politibilen,” siger han med et smil og fortsætter:

“Der har også været borgere med konkrete henvendelser omkring en scooter, som holdt parkeret tæt på deres bolig og spurgt om det var lovligt, og så har der også være en forbi, der havde spørgmål om kørekort,” lyder det fra Jesper, der efter snakken med Fredericia AVISEN måtte flytte politibilen fra Julebyen ud til selve Jyllandsgade, da et Luciaoptog skulle bruge den plads, som politibilen holdt på.

https://goo.gl/MSbg7k