Det var Vagtchef John Skjødt, der stod for lørdagens tidligere pressebriefing. Han kunne fortælle om en 81-årig mand, der er gået fra sit plejehjem i Horsens . Derudover kunne vagtchefen fortælle om en bilbrand i Kolding.

»I Horsens er 81-årig Carl Petersen savnet. Han er gået fra sit plejehjem for tre døgn siden, og man søger stadig efter ham. I Kolding blev TrekantBrand klokken 01.50 sendt til Kongebrogade, hvor en bil var i brand på en parkeringsplads. Der er tale om en personbil, man undersøger brandårsagen, man har pt. ikke fået kontakt til ejeren af bilen endnu,« fortalte John Skjødt og sluttede med en opfordring:

»Hvis man har set Carl Petersen eller tror man har set ham, så hellere ring en gang for meget til os, end en gang for lidt.«

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer