Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Sydøstjyllands Politi får kørt nogle ture i Kanalbyen i disse Coronatider. Det er ikke kun den gode udsigt og det gode vejr, der trækker. I går var det endnu engang ishuset, der havde lokket flere hundrede til Kanalbyen. Politiet modtog en anmeldelse kl.19.23 om at flere var for tætsiddende, men da politiet nåede frem, var borgerne gode til at holde afstand, og derfor skrev politiet ingen bøder.

Derudover bringer døgnrapporten en række indbrud, blandt andet i et redskabsrum hos Jehavas Vidners Rigssal. Efter en skydedør er blevet opbrudt har gerningsmanden stjålet en hækkeklipper med teleskop og en løvsuger. Den samlede værdi er på 2100 kroner. 

Golfudstyr for 18.500 stjålet 

Fra et kælderrum i Prinsensgade er stjålet golftaske med jern og køller. Indbruddet er sket mellem den 7. april kl.16.20 og den 20. april kl.15.00. Der er desuden stjålet en hummelsportstaske og et skruebore-sæt. 

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer