Forside Krimi Politiet klar med 148 nye sigtelser i Umbrella-sag

Politiet klar med 148 nye sigtelser i Umbrella-sag

DEL
Foto: Thomas Tolstrup

Over 1000 personer blev i begyndelsen af 2018 sigtet for distribution af børneporno i den såkaldte Umbrella-sag. Nu sigter politiet nye mistænkte i sagen og kommer i den anledning med endnu en klar opfordring til at lade være med at dele videoer med krænkende materiale.

Umbrella-sagen blev offentligt kendt i januar 2018, hvor politiet sigtede mere end 1000, primært unge mennesker over hele landet, for via Facebook Messenger at dele en krænkende video med en pige og en dreng, som på tidspunktet for optagelsen begge var 15 år. Derfor blev de mere end 1000 personer sigtet for distribution af børneporno efter straffelovens paragraf 235. 

De oprindelige sager er pt. på vej til at finde en afgørelse, men politiet har nu 148 nye sigtelser i sagskomplekset. 

Forbløffende

Blandt de nye sigtelser er 40 personer under 18 år og 126 af de sigtede er drenge/mænd. Cirka 100 er mistænkt for at have delt videoen i samme tidsrum som de oprindelige sigtede, mens de resterende 50 delinger har fundet sted efter den megen medieomtale og trods de mange advarsler, som sagen kastede af sig i begyndelsen af 2018. Og særligt de seneste 50 delinger undrer og ærgrer derfor Flemming Kjærside, som er politikommissær i Nationalt Cybercrime Center (NC3).

”Det er forbløffende og helt uforståeligt, at videoen ser ud til fortsat at være blevet delt efter januar 2018, hvor der har været så meget omtale af sagen. Alle burde på dette tidspunkt være klar over, at der er tale om deling af børneporno, som kan få meget alvorlige konsekvenser for både offeret og for den, som deler,” siger han.

En alvorlig forbrydelse

I januar 2019 stadfæstede Højesteret den første dom i Umbrella-sagen, som lød på 40 dages betinget fængsel samt torterstatning til de forurettede, og Flemming Kjærside håber, at Højesteretsdommen kan være med til at sikre, at der ikke kommer flere sager. 
 
”Nu kan vi se de nye sager i lyset af højesteretsdommen, og der bør ikke herske nogen tvivl om, at det er en meget alvorlig forbrydelse at dele videoen. Derfor krydser vi fingre for, at der ikke kommer flere sager,” siger han og kommer med følgende opfordring:
 
”Lad være med at dele den slags videoer. Lige meget om det er børneporno eller ej, er det ulovligt og strafbart at dele intimt materiale. Der er kun tabere i denne slags sager. Gerningsmanden bliver straffet og får pletter på straffeattesten, og ofret bliver krænket igen og igen og igen, hver gang videoen bliver delt.” 
 
De nye 148 sager er – ligesom som de første cirka 1000 sager – kommet politiet i hænde gennem anmeldelser modtaget fra de amerikanske myndigheder via Europol. 
 
Der er i de nye sager tale om, at hovedparten af de mistænkte personer er mistænkt for at have delt videoen mellem en og tre gange.

Fyn: 10
København: 22
Københavns Vestegn: 23
Midt og Vestjylland: 12
Midt og Vestsjælland: 14
Nordjylland: 8
Nordsjælland: 14
Syd og Sønderjylland: 16
Sydsjælland og Lolland Falster: 10
Sydøstjylland: 7
Østjylland:12
Total: 148

https://mikeno.dk/t262/M%C3%B8d%20og%20lyt%20til%20foredrag%20med%20Umahro%20Cadogan%20fra%20%22Spis%20dig%20rask%22
Annonce – køb billet her


DEL