Forside Fredericia Politiet kaldt ud til døde bukke på Volden

Politiet kaldt ud til døde bukke på Volden

DEL

Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Indbrud på Skovløbervænget

På Skovløbervænget har der været ubudne gæster. En nabo opdager, at der er brækket en dør op ind til et rækkehus. Det er endnu uvist hvad der er stjålet.

Peberspray og voldelig adfærd på Calvinsvej

En taxa ankommer på Calvinsvej, og da sigtede træder ud af taxaen begynder hun at skubbe til de andre gæster på stedet. Da Politiet kommer frem finder de også en peberspray på kvinden, der altså bliver sigtet for både ordensbekendtgørelsen og våbenloven. Der er tale om en 25-årig kvinde fra Fredericia, fortæller Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Henrik Dam.

To bukke døde på Volden

Tidligt lørdag morgen blev to bukke fundet døde på Fredericia Vold. Politiet undersøger fortsat sagen, men formoder at der er tale om et uheld. Men det var et noget bestialsk syn, der mødte de morgenfriske mennesker ved Østerstrands voldområde.

Vagtchef Henrik Dam fortæller, at man vil ankomsten fandt en afbrækket gren siddende i den ene buk, der formodes at være løbet ind i grenen og derfor er blevet spiddet. Det er endnu uvist hvordan den anden buk er død, men Politiet formoder at der er tale om et lignende tilfælde.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

https://www.fcfredericia.dk/
DEL