Et indbrud i en villa, imens beboerne var hjemme fik denne morgen politiet til at afspærre dele af Østerstrand og Øster Voldgade. ¨

Opdatering klokken 09:01:

Vores journalist på stedet oplyser, at der er en indsatsleder til stede og at han fortæller, at man godt kan gå ned på stranden og bade. Politiet har teknikere på stedet, der går rundt i blå DNA-dragter, og i området er også en hundepatrulje.

Politiet går til og fra det store, hvide hus. (Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen / Fredericia AVISEN)

“Vi har forsøgt at undersøge spor, inden der kom for meget aktivitet i området. Der er begået et indbrud i en villa på strækningen, imens beboerne har været hjemme. Vi vil derfor sikre spor, men forventer snart at kunne ophæve afspærringen,” fortæller Vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz.

Klokken 8.49 er området stadig afspærret. Det er fra Kongens Port via Østerstrand til Sundhedshuset.

Leave a Reply