Københavns Politi, Afdelingen for Økonomisk kriminalitet, efterlyser Mohamed Sahsah og Nadia Pormasdoro, som tirsdag den 30. maj 2017 i Frederiksberg Ret blev varetægtsfængslet in absentia.

Begge er mistænkte for omfattende bedragerier mod ældre blandt andet i Københavnsområdet og flere andre steder på Sjælland.

Parret er vidende om, at de er eftersøgte af politiet, men det er politiets opfattelse at de skjuler sig. Parret vil også blive eftersøgt internationalt.

Politiet har behov for hjælp fra borgere, som eventuelt har kendskab til parrets opholdssted, eller observerer de pågældende, når de færdes i det offentlige rum.

Politiet kan kontaktes på telefon 114. Man skal ikke selv rette henvendelse til personerne men blot kontakte politiet.

Mohamed Sahsah er dansk-marokaner. Han er 28 år, almindelig af bygning og 171 cm høj med brune øjne og sort hår. Nadia De Molade Pormasdoro er dansk-filipiner og 33 år. Parret har en dreng på halvandet år, som er sammen med dem.

De anvender en sort Mercedes 200 CDI Coupè, årgang 2016 med registreringsnummeret, BA 49097. Det viste køretøj er et foto af samme model, som parret færdes i.

Københavns Politi har for nuværende ikke yderligere oplysninger til efterforskningen.