Forside Fredericia Politiet: Butikstyveri i Rema1000 og færdselsuheld på Vejlevej

Politiet: Butikstyveri i Rema1000 og færdselsuheld på Vejlevej

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Forsøg på indbrud på Ussinggaardsvej

Mellem 16-19:35 har ukendte gerningsmænd forsøgt at bryde ind i en villa på Ussinggaardsvej. Det er dog ikke lykkedes, hvorfor hændelsen er opdateret som et forsøg, fortæller Vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.

Butikstyv i Rema1000 på Venusvej

En 48-årig udenlandsk mand blev i går taget på fersk gerning i butikstyveri i Rema1000 på Venusvej. Manden forsøgte at stjæle madvarer for 90 kroner, men blev opdaget af butiksejeren. Politiet har både sigtet, afhørt og løsladt manden med et bødeforlæg i baglommen.

Færdselsuheld på Vestre Ringvej/Prangervej

I går var der er mindre færdselsuheld i krydset mellem Prangervej og Vestre Ringvej. En 42-årig mand svinger lys ud i krydset, men rammer her en 16-årig mand der kommer kørende på knallert. Bilisten havde kun lige fået grønt da påkørslen skete, så farten har været lav og dermed har skaderne også være minimale.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Annonce