Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Indbrud på Bykrogen

En villa på Bykrogen i Erritsø havde i går aftes besøg af ubudne gæster. Mellem 18:30 og 20:40 har en gerningsmand brudt et badeværelsesvindue op, og har på den måde skaffet sig adgang til huset. Det er lykkedes for gerningsmanden at slippe afsted med et kontantbeløb.

Indbrud på Lumbyesvej

En lejlighed på Lumbyesvej havde i går formiddags indbrudstyve på besøg. De har brækket hoveddøren op med et koben, og har på den måde skaffet sig adgang til lejligheden. De er sluppet afsted med et kontantbeløb i forskellig valuta samt nogle guldsmykker.