Man frygtede en afklapsning mod Aalborg, men det skete ikke. FHK løftede sig gevaldigt efter nedturen mod KIF Kolding i forrige runde, og bød nordjyderne op til dans, og tabte med 33-36. Efter den indsats ligger pointene og lurer på FHK i den nærmeste fremtid.

At presse Aalborg til det yderste kræver sit. Aalborg blev tvunget til at bruge deres bedste spillere i slutfasen. Nikolaj Læsø lignede en mand, der skulle spille kampen færdig, men han blev pillet ud efter skidte aktioner og så måtte man ty til at bruge Felix Claar sammen med Henrik Møllgaard. Det fik afgørende betydning, og derfor endte Aalborg med at vinde.

Møllgaard trådte i karakter, da det hele skulle afgøres. Da FHK fik snerten så den langlæmmede Aalborg-spiller sit snit til enten at lave en frispilning eller selv stige til vejrs. Fem mål på seks forsøg er måske ikke meget, men når man kigger på tidspunkterne, så er det kampafgørende og klasse fornægter sig ikke. Og det har Møllgaard, hvilket man skal tage hatten af for.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Man skal også tage hatten af for FHK. Spillerne kom ud med ild i øjnene. Anført af den nye forsvarskriger Rasmus Boysen blev der smadret igennem defensiv, og det bekom bestemt ikke Aalborg vel, at der blev gået så hårdt til dem. Det gav gode arbejdsbetingelser til først Emil Tellerup og Jimmi Andersen, da han blev sat ind. FHK vandt målmandsduellen mod Aalborg. FHK-keeperne blev noteret for 14 redninger mod Aalborgs ti, og det er rigtig flot.

Angrebsmæssigt var tøjlerne sluppet. Skiftevis bød FHK’s bagspillere ind kampen igennem, og for første gang i sæsonen var FHK ikke afhængige ikke afhængige af, at én bagspiller skilte sig særligt ud. Mod Aalborg trådte de skiftevis alle i karakter, og det var holdets styrke i sidste sæson. Det blev genfundet mod Aalborg.

Det kunne være blevet til en sejr, og kigger man ned i statistikken og ser på afslutningen af kampen, så kan FHK godt føle sig lidt snydt. Aalborg blev tildelt fem straffekast mod FHK’s ene, og i slutningen af kampen fik Rasmus Boysen en hård udvisning ved stillingen 31-32. Et par angreb senere blev FHK tilsvarende ikke tildelt et straffekast ved en hård tackling, og i stedet knækkede kampen til Aalborgs fordel.

Det blev ikke til point, og det kunne FHK heller ikke forvente, når man er oppe mod et hold, der har klasse spillere på stribe, men fortsætter FHK de takter, så ligger der point og venter. Måske endda allerede på mandag, hvor Ribe-Esbjerg er modstanderen på udebane.

http://adp-as.dk

Se her Sportsredaktørens karakterer fra opgøret:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

Emil Tellerup (7): Startede fantastisk ud i målet, men blev skiftet ud midtvejs i anden halvleg for at se om det gav en effekt.

Jimmi Andersen (7): Indskiftningen af Jimmi fik den ønskede effekt. Han reddede store chancer, der gjorde, at FHK var med til det sidste.

Mikkel Løvkvist (UB): Kom kun en på et straffekast.

Martin Bisgaard (12 – Man of the Match): Syv mål på syv forsøg er fremragende. Og så mod Aalborg, der har to klassekeepere. 

Mads Lenbroch (UB): Spillede ikke nok.

Nicolaj Nørager (7): Svingende kamp af Nørager. Til tider var det rigtig godt, men til tider gik det også lidt for hurtigt. Lavede fem mål på 12 forsøg og tre assists.

Rune Andersen (4): Bedste kamp af Rune indtil videre i sæsonen. Det lader til, at han er ved at være ovre sin skade.

Jesper Lindgren (7): Faldt godt ind i samarbejdet forsvarsmæssigt med Boysen.

Rasmus Boysen (7): Slap godt fra debutten, hvor han viste aggresiviteten frem. Bliver endnu bedre, når han er spillet ind på holdet.

Kristian Stoklund (7): Stabil kamp af styrmanden angrebsmæssigt. Bandt spillet godt sammen.

Anders Kragh Martinussen (7): Lavede tre mål på seks forsøg og fem assists, og var sikker i det meste han foretog sig.

Jakob Mikkelsen (7): Havde flere gode indhop undervejs, hvor han kom med det drive, som har kendetegnet ham i tidligere sæsoner. Lavede fire mål på seks forsøg og lavede fire assists.

Kasper Young (4): Ikke så iøjnefaldende, men gjorde det han skulle angrebsmæssigt med to mål på to forsøg, og dækkede fint op.

Jakob Frederiksen (UB): Spillede ikke nok.

Mathias Hedegaard (10): Startede ud med at en stor afbrænder, der gav dårlige minder om Kolding-kampen. Tog revanche og lavede fem mål på seks forsøg.

Rasmus Meyer (4): Gjorde det fornuftigt i den tid han fik på banen, og lavede to mål på to forsøg.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer