Din hunds pels skal passes og plejes godt, hvis den skal forblive sund og stærk hele livet. Derfor inviterer Maxi Zoo Fredericia til plejedag fredag d. 30. oktober, hvor du kan få gode råd og vejledning til lige netop din hunds behov. På dagen kan du møde en professionel hundefrisør, der vil stå klar til at give gode råd omkring pels-, øre,- tand- og neglepleje samt tilbyde gratis negleklip.

Alle hunde er forskellige, og om din vovse har kort, krøllet eller lang pels, har den brug for specifik pleje. Hvis du er i tvivl eller har spørgsmål, tag derfor din hund med til plejedag i Maxi Zoo Fredericia fredag d. 30. oktober. Fra kl. 15 til 17 kommer den professionelle hundefrisør Diana Olesen fra hundesalonen ”Dream” forbi butikken, hvor hun vil står klar ved trimmebordet til at give gode råd og vejledning til netop din hund, som altid er velkommen i butikken. Diana Olesen vil på dagen tilbyde negleklip, rens af ører og tandbørstning, samt gode råd til pelspleje i hverdagen, så din hund kan bevare en smuk og velplejet pels hele livet.

Hjælp med at hjælpe

Til plejedagen vil du desuden have mulighed for at høre mere om og spørge ind til Maxi Zoo’s årlige velgørenhedskampagne ”Gi’ Pote”, der i år har fokus på det stigende antal danske kæledyr, som hver dag bliver efterladt eller på anden vis lider nød. Derfor er kampagnen i år til fordel for Dyrenes Beskyttelses otte internater, hvor mange kæledyr drømmer om et nyt liv hos kærlige familier. Du kan støtte kampagnen ved at købe et ”Poteklistermærke” til 10 kr. i butikken, hvor hver en krone går ubeskåret til Dyrenes Beskyttelse.

Tag derfor med til plejedag i Maxi Zoo Fredericia og gør ikke bare noget godt for din egen hund men samtidig noget godt for landets mange internatdyr.

Plejedagen foregår fredag d. 30. oktober fra kl. 15 til 17 i Maxi Zoo Fredericia, Vejlevej 131, 7000 Fredericia.

Det hele er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.

”Gi’ Pote”-kampagnen kort:

Gennem den internationale ”Gi’ Pote”-kampagne samler Maxi Zoo’s butikker på tværs af hele Europa ind til et eller

flere projekter. I Danmark kører kampagnen fra den 1. oktober til den 30. november med det formål at samle penge ind til Dyrenes Beskyttelses i alt 8 internater rundt omkring i landet. Jo flere penge internaterne får, jo flere dyr kan de hjælpe videre til en ny og kærlig familie.